Jeg er fan af Runners High, ja nok nærmest afhængig af det. Elsker den følelse, når jeg bare kan løbe og fortsætte i en evighed. Men hvis det jeg oplever nu og har oplevet siden i lørdags efter et veloverstået Nordic Ultra 6-timers løb er Runners Down eller “Blues”, så må det godt gå væk nu.

Siden i lørdags har jeg været usædvanligt træt, sovet og spist markant mere end jeg plejer men samtidig haft kvalme. Jeg har stadig lidt ondt i mine lår og ondt over lænden. Jeg føler mit utilpas – fryser, er doven og ugidelig. Alt sammen noget jeg ikke plejer at opleve – heller ikke efter en Ironman.

Jeg ved ikke, om det er antiklimaks – nu er de store mål for i år bag mig både den fantastiske konfirmation som alting har drejet sig om længe og nu også den lange løbetur. Jeg er ihvertfald mut og mat også i humøret: WINTER IS COMING, der er stadig en pandemi i hele verden, som sætter begrænsninger på udfoldelse, jeg arbejder hjemmefra og keder mig lidt ved det og jeg savner kollegers selskab i 3D og “IRL”. Der er ikke engang nogle ferier at se frem til for juleferien i Norge hænger nok i en tynd tråd.

I går tænkte jeg, at en svømmetur kunne hjælpe på fornemmelsen i kroppen og alt var kørt i stilling til det: Carla og jeg er alene om tirsdagen, så EFTER at hun var blevet kørt til fodbold, der var lavet mad og spist, Balder var luftet og jeg havde hentet Carla igen (for hun fik sin 3. mdr gamle cykel stjålet på stationen i tirsdags på sin fødselsdag!!!), var jeg klar til at køre til Herlev og svømme. Jeg sad endda med jakke og sko på og kunne bare ikke komme ud af døren. Jeg frøs, syntes det var synd for mig og kunne slet ikke se formålet med at tage afsted. Hvad skal jeg træne for? Der bliver nok alligevel ikke nogle store TRI stævner næste år…

I dag forsøgte jeg mig med en kort og rolig løbetur og det gik ok. Men det var mere rart da det var overstået…

Hmmm – jeg håber, det snart går over, for jeg kan ikke blive ved med at gå tidligt i seng og stå sent op. I næste uge holder vi alle efterårsferie og skal endelig lidt i sommerhuset igen. Det har vi ikke været siden juli måned. det glæder jeg mig trods alt stadig til.