Bornholmertur med ALOT med kurs mod Hammershus og klippetrail. Nu ved jeg endelig hvad “alle taler om”, når de taler om trail på hammeren. Indtil nu har jeg løbet Højlyngsløbet på Bornholm og det er ikke trail i den forstand.
Jeanne og Michelle hentede mig i Glostrup 13.30 og vi nåede færgen i Ystad i fin tid kl. 15.30 (den sejlede med nedsat fart pga tekniske udfordringer) og ankomst ca 18.20 i Østerlars i Charleys hus, det nedlagte slagteri som skal renoveres. Tina, Tanja og Christian var der allerede. Vi fik tømt bilen i en fart og kørte så til Svaneke Bryghus og mødtes med Lillian og Steen, som bor på øen og som særligt Tanja kender via løb. Jeg kender også Lillian fra Viborg 100 for et par år siden. Vi fik god øl og mad og fulgte med på små telefonskærme i VM SEMIFINALEN mellem Danmark og Spanien. Og heldigvis vandt vi.
Tilbage i Østerlars gik vi hurtigt til ro og jeg sov i alkoven med gardiner for sengen på første sal. Huset står flere steder stadig meget autentisk fra 50’erne. Det er virkelig hyggeligt:-)
Lørdag sov vi længe – helt uvant på en raceday, men vores start på halvmarathon var først kl 12. Hammertrail havde deltager rekord og vi var 450 tilmeldte løbere fordelt ud på distancerne 50 Miles, 63 km DM i lang trail, Marathon og halvmarathon, samt 10 Km men også et par walk distancer. Vi blev sendt afsted forskudt fra kl 6.

Vi var ved Hammershus ca. kl. 11 og installerede os ved et bord med god udsigt og klarede det sidste klargøring af gear. Vi skulle selv have det meste med ud også sikkerhedsudstyr. Det er ikke en let rute – ca 850 højdemeter på de 21 km.

Jeg mødte Kim fra mit efterskoleophold og vi ønskede god tur og blev sendt afsted alle knap 200 løbere på 1/2 M. De første 8 km var “lettere trail” – dvs det kan løbes i en ok fart. Jeg elsker at løbe trail når stierne er små, med masser af bakker og sving, skiftende underlag, rødder og sten og mudder. Det var der masser af!

Ca halvvejs blev jeg indhentet af en trio fra Køge Atletik. Jeg kunne høre snakken om Køge og vi faldt i snak. Jeg er jo også født i og har gået på Gym i Køge, og har arbejdet 10 år på Hugos Vinkælder, så det var hyggeligt sådan at blive indhentet af fortiden:-) Man kan ikke løbe fra sit tilhørsforhold…


Ruten går først sydover og så er man inde og vende ved Hammershus igen og derefter nord på mod Hammeren og Sandvig.

Jeg vrikkede om på min højre ankel i et nedløb og yderligere to gange senere på ruten. Det føltes dog ufarligt men jeg når altid at blive bekymret når det sker for man kan ikke mærke smerten før man er hjemme. Resten af turen var jeg mere tilbageholdende på mine nedløb hvilket ellers er min styrke. Jeg er ikke normalt bange for farten i nedløb, som på mange måder minder om skiløb: man skal læse terrænet, underlaget og bakken.

På ydersiden af Hammershus havde vi medvind på trapperne. Det var lækkert. I det hele taget havde vi vinden med os og ikke meget mod os. 🌬️

Jeg kiggede kun på mit ur en enkelt gang og der havde jeg løbet 15.6 km på 1.50. Jeg tænkte at så var jeg da nok i mål om ca 40 min, dvs 7 min pr km de resterende 6 km. Men nej nej sådan gik det ikke. Nu kom de meget stejle passager, som ikke kunne løbes men nærmest skulle klatres og med en del rullesten. Og de blev bare ved og ved… syren tog til i lårbasserne. Jeg har jo ikke trænet højdemeter… det fortrød jeg lidt. De sidste 6 km tog en hel time…

Jeg kom i mål i 2.51. Der var luksus og føltes lidt som at snyde ved kun at løbe halvmarathon, men det gjorde mig ikke noget ikke for en gang skyld ikke at være helt og aldeles ødelagt. Anklen holdt også. Pyha. Skiferien er jo kun to uger herfra.

I mål i Brohuset var der pasta med kødsovs, øl, vafler og hygge. Vi kom i mål på stribe og skiftede tøj og hang ud. Jeg fik sagt hej til Claus som jeg mødte ved Flådeegene Marathon i sommer og løb UTOC med. Han havde været ude på Marathon distancen.

Hjemme i Østerlars kom hele banden i bad på stribe og så blev der ellers gjort klar til hygge med dyreryg og kølle, rødvin osv. Lillian og Steen kom også. Ild i brændeovnen og gang i strikke- og snakketøjet:-)


Søndag afgang mod færgen 9.45. Kun for at opdage at den er forsinket mindst en time – igen. I skrivende stund fra færgelejet i Rønne ved vi derfor ikke hvornår vi er hjemme.