Højlyngsløbet 2022: “Du har altid ret, Darling”

Endnu engang er turen gået til Østersøens “løbeperle”, solskinsøen som netop var fuld af solskin i dag til 2. Udgave af Højlyngsløbet – fra Årsdale i øst til Allinge i nordvest – samlet 67 km. To depoter med nogenogtyve km imellem.

Poul, Tanja, Caroline og Mia som løbere og Jacob som supporter og logistikker. Stjernehold! Vi måtte undvære Mandy som brækkede anklen på skiferien , øv!

Vi ankom i går, spiste pizza og gik tidligt i seng og var oppe kl 6 og kørte kl 7 mod “startlinjen”. Vi var blot 24 tilmeldte på distancen men kun 20 stillede til start: 6 kvinder og 14 mænd. De første 3 km gik det opad mod paradisbakkerne og “Ronja Røverdatter” kløften, hvor vi ledte efter rumpenisser men ingen fandt.

Derefter løb vi langs med Øle Å og til Ølene hvor der sidste år var meget vådt og fuld af mudder men det var ikke nær så slemt i år.

Vi løb med Karina fra Tejn If, en kvinde jeg også sidste år fulgtes med til start. Caroline skulle først løbe kl 12 og 1/3 af ruten på Højlyngsstien.

Jeg havde flere flotte stunts i starten: jeg var nede og ligge to gange – først faldt jeg over en rod og derefter hang jeg fast i en “snare” af en tornebesat “wire” og lå lige så lang jeg var i et mudderhul. Jeg forsøgte at få mudderet af men det var svært. Jeg fik tværet det ud i ansigtet og var meget våd de næste 10 km.

Der opstår altid virkelig mange fede indforståede jokes og ting vi siger eller synger, når ALOT’er på tur! Det skete også denne gang hvor “Tommeltot” anno 1977 fik en revival på ruten. Hvor mange kender slangen Sleske Sivert, gorillaen Vildfred Valbasse, som diktatorisk bestemmer alt og hvis kæreste konsekvent bruger udtrykket: “du har altid ret, Darling”? (Udtalt med den blødeste, sensuelle og luftige stemme)…

Tanja “bestemte alt” til at starte med: vores pace og hvornår vi måtte få slik… men som i alle diktaturer sker der oprør :-). “Du har altid ret, Darling” blev afløst af “jeg løber lige lidt selv”…

Efter ca 1,5 time (13-14 km) hvor vi 4 løb bagerst og jeg ikke helt havde fundet mit flow, satte jeg afsted for mig selv.

I Ekkodalen var det første depot efter ca 25 km. Jeg skiftede sko fra trail til almindelige sko og fik tørre strømper, takket være Caroline og Jacob som mødte os der. Solen var begyndt at brage igennem og varmen fulgte med, så jeg havde lagt jakken.

Rytterknægten blev passeret, og jeg var stadig godt løbende. Jeg kom også forbi mindst to rokkestene. Jeg havde hentet to kvinder og vidste at jeg nok lå nr 3. Jeg hørte lidt lydbog og musik. Carla ringede for at fortælle, og jeg ringede til Mark og Liva som lå på terrassen derhjemme i solskin og så blev jeg underholdt på et lidt kedeligt stykke (som der nu ikke er mange af).

Efter 33 km på 4 timer fik jeg blod på tanden ift at forfølge et pludselig opstået mål om at komme under 8 timer. Den “svære del af ruten” var bag os så det kunne blive muligt.

Der er så meget smuk natur. Ih hvor er det pænt… alle steder. Der er kun få “kedelige asfalt km”. Jeg kom forbi de vildeste myretuer, søer, vandhuller, anemoner, borge, broer, diger og meget mere.

Et eller andet sted i Rø Plantage omkring 42 km var jeg i tvivl, om jeg var faret vild. Jeg havde passeret det samme vandløb to gange, syntes jeg og det føltes som om jeg løb tilbage igen i den retning, jeg var kommet fra. Jeg gik lidt forvirret frem og tilbage og traf til sidst en beslutning om at fortsætte og se om jeg ikke kom til noget “ukendt”. Det gjorde jeg heldigvis!

Jeg fulgte min energiplan og efterhånden er jeg ret erfaren og god til det: jeg ved hvad der virker og hvad jeg kan lide: saltstick hver time, og i rygsækken en blanding af gifler, nødder, cola vingummi og lakrids og karameller. Vand i rigelig mænger og et par geler. I depoterne spiser jeg chips, drikker cola og kakao.

Jeg havde ingen kriser. Alt gik godt. Maven holdt. Heldigvis havde jeg ikke slået mig i mine styrt. Pludselig kom skiltene mod Slotslyngen og så vidste jeg at mål nærmede sig.

Ved Hammershus går det meget opad igen. Mellemtiden var stadig god. Jeg havde overhalet yderligere 4 mænd og jeg kunne stadig nå at komme under 8 timer og dermed slå tiden fra sidste år. Der skulle altså nås!

Opalsøen er så fin og så er der bare 2-3 km tilbage langs Hammersøen.

Lige før mål i Sandvig

Jeg kom i mål som 3. Kvinde i tiden 7.53.44, hele 20 minutter hurtigere end sidste år. I mål ventede Caroline og Jacob, en kold øl og en ristet pølse i solskinnet. Det er bare det bedste!

Efter ca 45 minutter kom Poul og så Tanja efter en time, vi hang ud indtil vi frøs og tog så hjem til hotel Slægtsgården. Fik bad, prikket et par vabler og så lidt godt at spise rundt om hjørnet på den gamle Postgård i Allinge.

I morgen står den på lidt sightseeing inden vi skal med færgen hjem, med ømme ben og endnu en fantastisk løbeoplevelse rigere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s