Det er to uger siden, jeg fik helt almindelige influenza. Den var meget værre ved mig end Corona’en for otte uger siden. Masser af feber, og jeg hoster stadig. Det kører for mig….

Jeg har ikke været mig selv “løbemæssigt” siden. Og jeg skal løbe 67 km ultraløb på Bornholm om en uge… Jeg har løbet kun løbet 6-12 km ture med verdens tungeste og mest uduelige krop. Jeg har været så træt, kun haft lyst til at sove og spise dårlig mad. Vælte ned på sofaen, det øjeblik jeg kommer ind af døren fra arbejde. Jeg har skulle trække mig selv ud. Og gjort det alligevel – også på cykel til og fra arbejde, hvor den 35-40 minutters tur har været en overvindelse hver gang.

Men i dag! I dag havde jeg for første gang følelsen af lettere ben, af muligheden for at jeg kunne øge i fart på trods af, at løbeturen hed til og fra arbejde med rygsæk på. Jeg var komfortabel i dag for første gang i ca. 5.40 pr km og jeg har syntes at 6.10 pr km var gyseligt de sidste uger. NU har jeg besluttet at det går den rigtige vej. (Ikke at det går stærkt…)

Weekenden står på bryllup i Skagen og nul løbeture. Mandag løber jeg igen og så sidste tur onsdag før vi drager mod Højlyngsløbet på fredag.

PS. Jeg fik overført mit startnummer til næste år til fort til fort.

PPS. Klubkammier har sendt lidt info ind til lokalsprøjten om turen til Thy. Så her er lidt udklip.