Hvorfor ikke nappe et smukt og lækkert Marathon ved Furesøen, når muligheden opstår?

I dag var det meningen, at vi skulle have holdt 30 års jubilæumsfest for Brøderup Efterskoles årgang 92-93, men den har vi udskudt til november, da alt for mange ikke kunne i dag grundet coronaudskudte koncerter, fester og sportsbegivenheder. Derfor var det ikke svært at beslutte en alternativ plan: ind på motionsløb.dk og finde et løb, jeg ikke havde løbet før. Det blev ved Furesøen ovenikøbet i yndlingskollega Birgittes baghave i Virum, så hun og Bo tog sig tid til heppe 🙂

Vi startede kl 9. Jeg var der lidt før og faldt i snak med en, der senere viste sig at hedde Claus. Cannonball er løb, hvor vi selv tager tid og hvor vi enten selv har sørget for depot eller også er det arrangeret – ofte meget velassorteret. Vi var ca. 35 marathonløbere, men man kunne også løbe 1/2 Marathon kl 10 og 12 km kl 11. Læs mere på http://www.vandvej.dk

Cannonball er meget sociale løb- mange kender hinanden fra andre løb eller løber løb frem mod at komme i “klub 100 Marathon”. Som så ofte var det også i dag i en privat have, vi startede og sluttede, hos løbere, som deler den samme passion og åbner deres hjem og handler ind til depot og markerer en rute op. Jeg synes, det er et ret genialt koncept.

Ruten bestod af en tur rundt om søen krydret med fem kortere loops i skoven. Det første stykke er tæt på søen og på de fine træbroer. Efter ca. 20 km begyndte vi at løbe loops.

Ved Farum var der sket en stor ulykke under motorvejsbroen med hele tre biler, der lå under broen hvor vi løb – alle med bunden i vejret. Det lignede de var styrtet ned fra motorvejen, og der var stadig blå blink. Håber ikke der er sket noget alvorligt. Jeg har ikke kunne finde noget om det online…

Det er så fint, der ved søen! Vejret var lunt og stille. Vi fik en stor byge i skoven, hvor Birgitte og Bo mødte os på hele fire af de fem loops, men det betød ingenting for skoven skærmede for regnen. Jeg løb hele vejen med Claus, og når man løber næsten 4 1/2 time side og side, selvom man ikke kender hinanden, så får man vendt lidt af hvert. Man kommer hurtigere til de “vigtige emner” og det er befriende med samtale uden at have den forpligtende øjenkontakt. Det er sket før, at jeg får nye løbebekendte til den slags løb og det er en bonus. Det er meget nemmere at løbe, når man er underholdt hele vejen. Men det er aldrig sket at jeg har fulgtes med den samme hele vejen rundt – tit er pace og energi ikke synkront hele vejen rundt.

På de fem loops er vi fem gange på “vaskebrættet”: en kuperet strækning langs søkanten, med mange rødder, hvor vi måtte gå op af bakken. Tiltrængt!

Der var placeret et depot i skyggen på loopet, hvor myggene dansede om de stakkels to der bemandede det – med alt hvad vi løbere kunne begære af cola, saft og kiks, slik og frugt.

Lige før mål er der en stejl bakke op fra Frederiksdal søbad. Jeg gik. Claus løb og ventede pænt på mig på toppen, da han var tidstager for os begge (jeg havde nemlig glemt at slukke autopause). Birgitte og Bo var stødt til igen. Så gik det nedad til mål-kridtstregen foran Virum Vandvej 16a og jeg satte en spurt ind og kvitterede derfor med utak ved at komme først 😆

I haven var der disket op med det helt store kagebord, øl og sodavand, chips og slik og alle blev hængende på bænke, i stole og på græsset. Vi hang ud en halv times tid og så daffede vi hjemad. Brutto 4.14.34 (Mias ur) netto 4.24.33 (Claus ur minus 1 sekund).

Flådeegene marathon er er af de bedste cannonball-løb, jeg har været med til. Jeg kommer tilbage.

Foto af Bo Merris-Vejlund og Birgitte