Priviligeret pinse

Det er (igen) en travl og småkaotisk tid på mit arbejde i de her måneder. Og jeg har virkelig brug for at koble fra, når jeg holder fri og ventilere kroppen og hjernen – helst ved hjælp af gode mennesker, smukke solnedgange og hård og langstrakt motion. Det hjælper!

Heldigvis har pinsen været perfekt til netop det! Fredag løb jeg til og fra arbejde og havde derfor 24 km i banken da weekenden startede på terrassen med et glas vin. Mark havde spillejob og Liva fik Eik på besøg. Så en hyggelig aften med strikketøj og nations league hvor Danmark tævede Frankrig 2-1.

Lørdag morgen sov jeg ikke længe pga arbejdstankemylder mellem 05-07 (argh), så jeg stod op og arbejdede kl 7-8 for at gå i seng igen og sove til 9.30. Jeg gik morgentur med Balder og mødtes med Mellanie i Vallensbæk til en suveræn lækker svømmetur i det 16 grader friske vand. Vandet var så klart og skønt. 1300 m. Jeg har forstrukket et eller andet i mine sidemuskler på bagsiden af armene og ned af ryggen (efter en sjov mandag aften med Amalie på wakeboard) og det kan jeg stadig mærke – både i svømning og sådan helt generelt.

Efter svømning nappede jeg nogle timer på terrassen derhjemme med de unge. Mark havde åbnet poolen og vejret var genialt! Høj sommer og sol. Jeg fik slået græsset og da Mark igen skulle på job og vi derefter skulle i sommerhus, besluttede jeg spontant at cykle derop kl 18 i det fede vejr. Mark ville komme med alle vores sager og Balder. Liva ville støde til selv i den anden bil efter en læsegruppedag. Hun knokler med 1.g eksamen i de her dage og klarer det rigtig flot.

Det var fedt at cykle herop! Jeg har ikke cyklet 80 km i år og det er 3 år siden, jeg sidst har cyklet herop turen til Havnsø. Det kan stadig noget st cykle fra A til B.

Mark var lige ankommet, da jeg stillede cyklen efter 2 timer og 40 minutter. Perfekt timing. Stefan og Ingeborg havde lavet lækker mad så vi nappede lidt rester i solnedgangen. Aftentur med Balder i solnedgangen nåede vi også.

Pinsedag var lun fra morgenstunden og efter en morgentur ankom Stine og Carsten. Liva læste ril eksamen på terrassen. Stine og jeg tog til vandet og stod på padle boards. Mændene ordnede lidt i haven med en pilsner. Liva stødte til os på stranden og vi dasede mellem klitterne.

Hjemme igen gik vi mod havnen og spiste frokost på Havnsø Fisk. Delte en flaske rosé. Vi sad ude i den bagende sol. Alle fik røde skuldre på trods af faktor 30. Det var den rene sommeridyl.

Tilbage på terrassen blev der daset, strikket, læst, sludret. Liva hentede Eik i Jyderup. De hoppede på trampolin, vi tændte op i grillen og spiste først henad 21. Sådan en helt perfekt dag kunne kun sluttes af med en helt vanvittig smuk solnedgang.

Mandag 2. Pinsedag – helt stille vejr og regn i luften. Jeg hentede brød fra bageren flankeret af Balder og vi fire tilbageblevne voksne sad længe over det. De unge var kørt tidligt.

Vi gik mega våd tur med Balder før vi kørte hjemad.

Jeg forlader tit Havnsø totalt genopladet og klar til flere arbejdslivsstrabadser. Glæder mig over hvor mega priviligerede, vi er ved at have sådan et helle, et refugium hvor tiden går i stå sammen med tankerne. Jeg glæder mig altid også til at komme hjem – og komme tilbage inden alt for længe!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s