Dobbelt marathon weekend…

Jeg har prøvet noget, jeg ikke har prøvet før i denne weekend: at løbe marathon to dage i træk – backtoback lørdag og søndag, til to cannonball løb i Valby og Albertslund:-)

Meningen med galskaben var at træne udholdenhed på trætte ben frem mod to lange løb i marts på 66 og 75 km som igen er træning frem mod Backyard i april. Her er målet 24 timer:-)

Lørdag deltog jeg i Fredskov 2500 basic- et cannonball-løb i Valby parken med Aneste Fredskov – et basis depot og med runder a 7 km. Anders og Stig fra ALOT var med i bilen.

Jeg samlede de to herrer op 7.20-7.30 og vi ankom ved Rosenhaven 7.45 sammen med 46 andre løbere. Runderne gik ud om sydhavnstippen og derefter en sløjfe rundt om disk-golf banen.

Runde 1 løb jeg med “en Signe” og vi havde ruten for os selv. Lyset kom langsomt med kalvebodbroen i baggrunden. Signe er i gang med 100 halvmarathon. Vi fik en fin sludder.

Runde 2 blev med Signe og en Pernille, der løb op bagfra. De første hundeluftere begyndte at dukke op. Jeg gik i depot efter denne runde og pigerne forsvandt foran mig.

Runde 3: Så begyndte børnefamilierne at komme med klapvogne og løbecykler. Jeg løb alene og løb forkert men rundede halvmarathon på lige to timer og et minut.

Runde 4: morgenkondiløbernes omgang! Kl havde rundet 10 og alle de lokale løbere piblede frem på stierne. Lydbog i ørerne. Jeg mødte Stig og Anders som løb bagved mig. De var pludselig bag mig på sløjfen og der mødte jeg dem hver gang. De var løbet lidt forkert.

Runde 5: Disk-golf banens drenge dukkede op. De sene vågnere men de skrappe og underholdende at holde øje med. Sara og monopolet i ørerne

Runde 6: en skøn blanding af alle de ovennævnte på ruten. Jeg havde ingen kriser på noget tidspunkt. Det fik jævnt og pænt og roligt hele vejen.

Resten af lørdagen gik med rengøring, vasketøj, lang tur med hunden mm – og et par ture i mine restitutionsstøvler. Jeg havde ok ben uden at blive meget øm i løbet af dagen.

Da jeg stod op søndag var jeg stadig ved godt mod. Dagens løb var Pop-up marathon i Vallensbæk mose og rundt om Tueholm Sø med Tanja og Poul. Heeeldigvis havde jeg selskab også i dag- det forpligter på den gode måde og jeg ved, jeg er i trygt og underholdende selskab hele dagen.

Vi mødtes også med Poul og Lotte som skulle løbe halvmarathon og Lotte fik fanget et billede af os “in motion”:-)

Løbet var igen 6 runder af 7 km og det gik super fint og meget jævnt. Vi fulgtes alle tre halvdelen af turen, derefter stod Tanja af og holdt sin egen fart. Tanja synes altid det “går for stærkt” når vi løber lige under 6 km. Det passer ikke 😂 Poul og jeg fortsatte som duo. Den sidste runde faldt jeg i fart til mere end 6 min pr km, hvor vi ellers havde ligget stabilt lige under mellem 5.40-.5.55

Vi havde uden at koordinere det alle tre vores backyard buff på fra sidste år:-)

Poul og jeg kom rundt i 4.14.14. Jeg er super godt tilfreds og oplevede igen hvor overraskende min krop er: tænk at jeg kunne klare det to dage i træk! Det er mega skønt. Ingen vabler eller slidsår, bare ømme muskler 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s