Stålmanden og Jernmanden

Det er “race week” for alle de velforberedte og veltrænede kommende Ironman-atleter, som skal deltage i Cph Ironman på søndag. Jeg får seriøst kriller i maven ved tanken om hvad de skal igennem – og jeg mindes med stolthed og glæde min egen oplevelse sidste år.

Jeg har liiige været nødt til at genlæse interviewartiklen af Anders Legarth Schmidt fra Politiken Den virkelige Ironman er min mand, der udholder sin kone i alt dette og blogindlægget, jeg selv skrev dagen efter: Den dag jeg blev Ironwoman og hold nu op, hvor er der mange detaljer, jeg allerede har glemt… Jeg troede, det skulle gøre mere ondt, sagde jeg til Politikens journalist på målstregen 🙂 Jeg husker det stadig ikke som smertefuldt og jeg gør det igen – i 2019 stiller jeg til start igen.

Jeg glæder mig helt enormt til at skulle heppe på mine klubkammerater i ALOTs POWERZONE ved Diamanten. Jeg tror, det bliver en følelsesmæssig rutchebanetur: før jeg selv deltog, fik jeg gåsehud ved tanken om det måske en dag ville være mig, de heppede på. Og på søndag ved jeg, hvad atleterne gennemlever og kan relatere for vildt til det. Så jeg forventer en intens dag på alle parametre.

ironman4

Min søndag – ja hele weekenden kommer til at stå på Ironman: Der skal bages Snickerskage til alle hepperne og søndag morgen meget tidligt har jeg lovet Katrine lift til racestart. Jeg er så spændt på deres vegne, at jeg næsten ikke kan være i det. Jeg håber de får en god vejrudsigt – helst bedre en sidste år – og helst ikke så varm, som sommeren ellers har været.

Jeg har kun et enkelt tri-stævne tilbage i kalenderen. Jeg har tilmeldt mig Stålmanden i Frederiksværk 2. september. Distancen er næsten ½ jern: 1900 svøm, 88 cykling og 20 km løb. Vi er en del fra klubben der tager derop. Det er et ret lille stævne, så vi udgør næsten 10% af deltagerne – det bliver hyggeligt!

Hverdagen starter mandag for resten af familien: Liva lægger ud med fuldt skema og så ser vi om hendes hjernerystelse holder til det. Hun har været ekstrem sej hele sommerferien: Hun har holdt fast i de rammer i ferien, som vi aftalte med psykologen fra Center fra Hjerneskade: faste sengetider (kl 23-09), 30 min motion dagligt med høj puls og 3×30 minutters lektier om ugen. Hun har været stålfast på at ville blive bedre og med sin jernvilje kæmpet sig tilbage. Så hun kommer i skole med overskud – det er mega fantastisk! Jeg håber det holder, når skolearbejdet sætter ind… Hun får også lov til at træne med til basket fra sæsonstart.

Carla starter på U14-2 i Brøndby efter lange overvejelser og prøvetræning med U14-1. Hun er spændt på om det er det rette: jeg tror det, for hun starter samtidig på privatskole, så det skulle nødig gå op i ambitioner det hele. Der skal helst være plads til det sociale med veninderne også.

img_0799

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s