Roskilde Fjord rundt 75 km

Så fik jeg det sidste lange træningspas sat i banken før Back Yard Kronborg om en lille måned. Og det gik godt! Dagens menu var 75 km hele vejen rundt om Roskilde Fjord med start og slut i Roskilde Havn.

Vi var ca 70 tilmeldte og knap 60 til start. Jeg var i Roskilde ca 7.30. Spejderhytten på havnen fungerede som start og mål og var dejlig lun før vi skulle afsted. Der var morgenkaffe og mulighed for at sætte sin bagage.

Jeg fik sagt hej til Patrick, som jeg løb med sidste sommer til UTOC 53 km fra Sjællands Odde til Rørvig (og som jeg lige har vundet et startnummer til igen i deres Facebook konkurrence, yeay!)

Vi begav os afsted og var hurtigt ude af byen og i skoven. Der var 6 depoter på turen med 11-13 km imellem og de var seriøst fantastiske -der var endda en lille skarp, hvis man var til den slags. Jeg har cyklet rundt om fjorden mange gange som en del af ironmantræning og vi kom da også forbi nogle velkendte steder .-)

Vi løb med uret rundt om fjorden og var igennem Boserup Skov og derefter via Herslev til Gevninge, hvor første depot var. Så op mod Kirke Hyllinge og til Sæby hvor næste depot var.

Efter Sæby løb jeg den forkerte vej og blev heldigvis dyttet tilbage af en venlig frivillig. Vi havde ruten downloadet på vores ur og navigerede via GPS. Det er jeg ikke særlig rutineret i og det skete en del gange, at jeg løb lidt for langt eller lige skulle kaldes tilbage på ruten af løbere bag mig. 😵‍💫 Det skal vist trænes lidt, det der med at finde vej via uret.

Meget af første halvdel af ruten var asfalt og ret øde. Jeg brugte 10 km på at indhente det forsømte efter jeg løb forkert og hentede den lille gruppe, som jeg ellers havde ligget foran, ved 3. depot. Derfra fulgtes jeg en del med nr 57 som jeg lå og skiftede placering med længe frem til lige efter det sidste depot, hvor jeg trak fra.

Lige omkring marathon rundede vores lille gruppe Frederikssund. Broen er under ombygning, så vi havde den helt for os selv. Det var et dejligt vendepunkt, så gik det ligesom hjemad derfra i 33 km.

Mens jeg løb i Frederikssund hørte jeg Carlas playliste “familie bilture” og blev lidt rørstrømst. Mine forældre er i Spanien og min far er blevet indlagt på hospitalet fordi han var dårlig. Pludselig følte jeg bare, at jeg var rigtig langt væk og tænkte på min mor, der er vokset op i Frederikssund.

Min mave og min blære er altid min achilleshæl på de lange ture. Jeg tror, at jeg får for meget salt, for i dag droppede jeg helt at tage en saltsticks og havde ingen smerter i blæren. Det var en vigtig lære!

I Jyllinge ringede jeg hjem til Mark. Han arbejder i Jyllinge, så jeg løb og tænkte på min dejlige mand 🙂 Det var skønt at sige hej pg lige fortælle seneste nyt fra Spanien og mine forældre og det gjorde mig glad at høre hans stemme.

Jeg fik blodnæse nogle km senere og måtte ned i græsset og tørre det af. Benene var heldigvis stadig gode. Jeg havde ingen kriser i dag!

Fra kort efter Jyllinge blev det til mange km med trail – stenet strand, mudderpassager og sumpe. Svært at løbe i den gode rytme, jeg ellers havde holdt. Jeg måtte op på tæer flere gange og kunne mærke da en vabel sprang, yummi… Mudder og vabelkombi – det er ligesom det skal være i ultraløb.😝

Ruten var generelt noget mere “bar” end jeg havde forventer – ikke så meget løb i vandkanten, mere asfalt og landevej – og så sammenlagt ca 10 km trail. På den måde var ruten relativt afvekslende. Og det gjorde ikke noget men var bare noget andet. Jeg løb mest alene og var i min egen bobel.

Frem mod sidste depot kunne jeg slet ikke orientere mig. Vi løb på er åbent strand og eng område. Jeg kunne se flaget ved depotet men uret ville have mig ned til vandet og der var bare mudder og vand alle steder. Umuligt at komme tørskoet frem. En hepper med dannebrog signalerede tydeligt til mig at jeg skulle op til flaget og det havde jeg brug for der!

I depot drak det sædvanlige glas cola og tog et glas mere to go sammen med fire TUC kiks. Så var der bare 10 km hjem! På hovevejen forbi Risø og retur mod Roskilde!

Jeg kom tilbage til spejderhytten efter 8.04.08 som nr 2 blandt 9 kvinder, og som nr 9 total ud af 56 der fuldførte. https://my.raceresult.com/224359/results

Det gik skidegodt i dag og den her er jeg stolt af. Det var det fjerde lange løb på tre uger: Thy Trail Marathon for 3 uger siden, fort til fort for to uger siden, et halvmarathon i sidste weekend og så denne i dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s