Thy kan saftsusende noget. Og med ordet susende mener jeg det bogstaveligt! Sidste år løb vi i forrygende medvind og i år havde løbet (vist nok for første gang i dets levetid) middelvind på 10 m/s – altså modvind fra nordøst. Hertil også stærkere vindstød 🌬️🏃🏼‍♀️.

Jeg kørte til Klitmøller lige efter arbejdsdagen i går (pænt lang 5 timers tur med lidt tømmermænd efter jeg “kom til” at gå ud med min allermest trofaste kollega torsdag aften og vi fik delt lidt mere vin end planlagt). Jeg havde ingen kørefæller, da jeg skulle mødes med “jydeholdet” i det nordjyske.😂

Jeg ankom ca 20 i det sommerhus som Sussi havde lejet til os 4, foruden Sussi og mig var vi Martin og Niels som jeg begge hilste på sidste år og som Sussi kender fra løb.

Vi havde en stille aften med spagetti og tidligt til køjs, så dagen i dag kunne starte tidligt ca kl 7. Efter morgenmad kørte vi til Surferhuset og stillede bilen og derfra blev alle løbere transporteret i bus til Lodberg fyr, hvor løbet startede kl 10.

Vi skulle selvfølgelig lige op i fyret og nyde udsigten – jeg mødtes med Poul fra Alot og hans kollega Kent. Genial udsigt over Thy nationalpark og havet. Sjit der er pænt!

Prøv selv at se her. Vinden havde allerede godt fat fra morgenstunden. Vi er vel vest på.

Vi havde skiftende sol og lidt småhagl og en vindchillfaktor som gav frostgrader og vi vidste godt turen ville blive rå. Stemningen i bussen var forventningsfuld. Alle var pakket godt ind.

Den første del af turen er inde i land og først efter ca 19 km kommer man ud til Vesterhavet. Inden da skal man dog passere en del vandpassager med vand til knæene og midt på låret bla “lille hav” efter godt 10 km. Jeg er altid skide nervøs for at falde i de passager for så ryger man under. De første gange man får vand på er det koldt men som km tage til, er det helt rart at få afkølet de varme fødder.

Jeg elsker at løbe nedad i det løse sand som skrider under mig på de stejle klitter. Det minder mig om barndommens somre❤️

Jeg havde telefonen med, men den var pakket ind plastikpose ift alt det vand vi skulle igennem og af den grund fik jeg stort set ikke taget billeder. Mine fingre blev for kolde af at pakke den ud, så billederne her er primærts Sussis og hendes trofaste mand Mads’ der kommer og hepper og skyder et par fotos.

Jeg løb primært alene og fulgtes kun ca 10 min med en gut fra Ringkøbing. Jeg havde det stramt allerede efter 7 km, fordi min lænd værkede af “at læne sig op mod vinden”. Jeg løb hele tiden en lille smule mere foroverbøjet end jeg plejer for at stå imod modvinden. Men jeg havde det ok og var godt klar over at det nok ville blive vinden, der bestemte farten i dag. Ingen intentioner om en bestemt tid.

Efter ca 26 km var jeg ved at være godt varm og havde oplevelsen af overskud. Jeg begyndte at hente flere og flere, primært erfarne mænd. Der føltes virkelig fedt:-)

Jeg havde et flot fald ved ca 32 km: i slutningen af en vandpassage tog jeg et lidt for stort skridt og faldt i et dybt hul. Jeg nåede at tage skridtet op af hullet men landede skævt og lå lige så lang, jeg var i mudderet. Min drikkeslange smagte besk resten af vejen hjem 😂

Vinden var hæderlig flere steder inde i land men langs havet stod vi stille op imod i modvinden. Sandet føg over stenoverfladen og havskummet dansede over mine sko. Jeg måtte trække min buff op over næse og mund for at undgå at vinden bed for hårdt i mine kinder. På et af strandstykkerne opstod der et spontant “tog” hvor vi lå på “hæl” af hinanden for at skærme hinanden for vind. Vi lå ihvertfald 5 løbere på den måde og samlede flere op som vi overhalede dem:-)

De sidste 3 km var strenge – langs vandet i løst og dybt sand. Det føles som evigheder før man kan se målflagene, og selv når man kan, tager det 7 år at nå frem.

Jeg kom i mål i 5.16.37, og slutter som nr 13 ud af 39 kvinder. Det er knap en 1/2 time langsommere end sidste år. Vi er alle sluttet i det leje ift til 2022, modvind versus medvind giver altså ca 1/2 time på sluttiden. Jeg talte med mange løbere som har været med i alle eller flere af årene og de sagde samstemmende at dette år var det strengeste de har oplevet. Så løbet lever op til at være “Danmarks barskeste Marathon”.

Jeg var den første i mål fra mit selskab, så jeg nappede et bad og tørt tøj på fra inderst til yderst: skiundertøj, hundedragt og regnjakke , hue og vanter og hele pivtøjet! Jeg skulle ikke fryse nu, når jeg nu godt havde kunne holde varmen på de 43.2 km.

Da alle var i mål fik vi god kaffe, suppe og kage i redninghuset.

Martin havde fået den geniale ide at leje en mobil tønde-sauna, lige der på kanten af Klitmøller. Så bevæbnet med champagne og øl hoppede vi ind i varmen og nød hvordan vinden ruskede i bølgerne og også i vores lille sauna. Sandet slog mod ruden. Vi blev selvfølgelig så varme og letsindige af euforien over det veloverståede løb og boblerne at vi måtte i havet flere gange. Løbeturen derned var næsten det værste pga vinden og vandet var naturligvis koldt. Bølgerne væltede os omkuld men vi var ikke langt ude. Respekt for det hav i det vejr! Det var så fedt!

Vi nåede lige at få det første af solnedgangen med og hoppede så saunavarme og stadig afklædte ind i bilen og kørte retur til sommerhuset. Det var en genistreg med det sauna koncept!

Her fik jeg serveret vin af AC/DC djævelen selv mens jeg sad i powerboots og nød mere solnedgang fra sofaen.

Senere hentede vi takeaway og havde fjerneren kørende med lidt sport mens vi sludrede og spiste slik.

I morgen venter en lang køretur hjem men nøj, hvor har det været hele turen værd. Thy byder på trail, vind og vejr, som ikke fås andre steder i landet.

Niels har lavet denne film fra vores tur: https://youtu.be/jgTucfXbDRo