I dag har jeg løbet en virkelig fin tur fra Charlottenlund Fort til Dragør Fort – hele vejen rundt om Kbh. – i en gruppe af mennesker som jeg slet ikke kendte, da dagen startede. Men når man tilbringer hele dagen sammen og er en homogen løbergruppe, der løber i et meget harmonisk pace, så lærer man hinanden lidt at kende. Jeg har hovedet fuld af indtryk og sidder i sofaen nu og “ryste-fryser”. Sådan kan jeg godt have det efter kroppen har været i gang hele dagen – det føles lidt som influenza, men jeg ved godt, det bare er overanstrengelse.

Jeg blev mødt af et stort smil i morges fra en kvinde på min egen alder, da Mark satte mig af ved Charlottenlund Fort. “Du må være Mia?” Og ja, det kunne jeg jo ikke løbe fra. Senere fandt jeg ud af hun hed Pernille og er medarrangør og havde regnet ud hvem jeg Car fordi hun kendte de andre to kvinder:-)

Vi var bare 10 løbere som skulle løbe i pace 6 min pr km med start kl. 9.30. Vi fik taget startbilledet og drog derefter ud på en heldags-løbetur. Jeg vandt startnummeret til dette løb sidste år, men blev syg natten før løbet med feber og influenza og arrangørerne var så flinke at lade mig udskyde til i år.

Undervejs passerede vi alle de fort, der er rundt om København på landbefæstningen, vi stoppede op og hørte lidt historie. Vi løb først op af strandvejen fra Charlottenlund Fort og ind i Dyrehaven. Allerede nu kan jeg ikke huske alle de fort vi løb forbi, men snakken gik livligt og stemningen var god 😀

Mange af de fort, vi så, blev bygget lige omkring 1886-1893 og har aldrig været i brug. De ligger øde hen og er ikke i brug. Garderhøjfortet er et fint museum, som der er lidt billeder fra herunder.

På Ultraløbet var vi 4 kvinder og 6 mænd. De tre kvinder var pacere og lå forrest på stort set hele ruten og sørgede for at vi holdt farten. Total power-pacer-piger. Cecilie, Line og Pernille – megaseje – særligt til at holde farten nede, når vi kom til at løbe for hurtigt. Vi passerede ud over Garderhøj fort også Lyngby, Bagsværd og Gladsaxe Fort.

Vi passerede også “oversvømmelsen”, som er en passage som kan oversvømmes hvis sluserne ved Furesø og Bagsværd sø åbnes. Der er mange ting, jeg ikke ved en dyt om, som jeg blev klogere på i dag.

Ved Gladsaxe fort efter ca 24 km stødte der 4 marathonløbere til – tre af dem fra Kvik Tri – Stine, Susan og Charlotte. Og så gik snakken om triathlonlivet og stævner – og Hawaii 🙂

Langs Vestvolden og de gamle skyttegrave var der masser af forladte “batterier” med skydehuller. I dag bruges de mest af hjemløse og festglade unge… Vi var også inde i Ejbybunkeren som er fra 2. Verdenskrig og har været i brug frem til 1989.

Vi fortsatte langs vestvolden hele vejen til Hvidovre og Brøndby. Jeg løb på Stine og Stefan – og Islandske hundebassen Hugin, som jeg kender hjemme fra mit hood – de var på søndagstur – megahyggeligt!

Der var 4 depoter undervejs – meget velforsynede med noget for enhver smag. Vi fandt også en af Thomas Damsbo’s trolde 🙂

Vejret var genialt – lige omkring frysepunktet og høj sol – ingen videre vind, og når den var der havde vi den i ryggen. På 3. depot drak jeg varm kakao, hvilket jeg fortrød senere – min mave har aldrig været glad for varm kakao…

Vi løb lidt på Planet-stien – den anede jeg ikke fandtes.

Vi passerede Sjællandsbroen og begav os ned mod Amager Fælled.

Ruten var altovervejende flad med enkelte stigninger. Den var på hårde frosne stier eller asfalt og kun få steder med mudder.

På Amager Fælled løb vi i lidt mere tavshed og da vi rundede 50 km, brød vi ud i fødselsdagssang for Jimmi som blev 50 år i dag 🙂

Der er altså bare fladt på Amager!

Sidste stop var Kongelundsfortet – 4. depot og så kun ca 9 km hjem. Mark ville hente mig i Dragør og vi skulle have været i mål ca kl. 17, men vi havde holdt lidt længere pauser og den ville blive ca 17.40. Jeg havde skrevet til Mark at vi var forsinkede men han var taget tidligt afsted for at gå med Balder. Så han fik næsten 3 timer udendørs i Dragør!

De sidste km løb vi på armaminoens stier langs vandet med Øresundsbroen og månen foran os. Da vi kom helt frem til fortet kunne jeg se Mark og Balder. Vi kom i mål ved at slå hænderne på fortets hoveddør. Tiden blev vist ca 8 timer og 13 minutter heraf 7 timer med løb og 5 kvarter i depot, fort-fortællinger mm.

Vi hoppede i bilen med det samme selvom det var suppe og en øl i fortet, men jeg kunne ikke have at Mark havde ventet så længe på mig i kulden.

Jeg havde ingen videre kriser undervejs, maven holdt faktisk. Jeg kan selvfølglig mærke mine ben, men vi holdt farten på 6 min pr km helt frem til mål. Benene blev stive, når vi holdt pause, så vi skulle lige i gang efter hvert stop.

Det var mit 10. Ultra løb på de knap tre år, jeg har begivet mig ud på de længere ture, defineret som alt der er længere end Marathon.

Nu vil jeg forsøge at sove…