I går var det 4 år siden Liva blev påkørt på Nordre Ringvej. Og på mange måder har hun lagt det bag sig og vænnet sig til, at hendes liv blev forandret den dag. På andre områder forbander jeg stadig, at en chauffør mente han skulle nå over for “gult” og at det har haft så vidtrækkende konsekvenser for en dengang spirende teenager. Nu her 4 år senere har det påvirket alle hendes ungdomsår. STORE IDIOT, tænker jeg stadig!

Jeg husker stadig dagen ret tydeligt – og få dage efter skrev jeg dette indlæg. Vejret i går var “magen til” for 4 år siden, klart og smukt – og der hænger valgplakater i lygtepælene igen. Vi fejrede Livas “Hurra hun er i live- dag” med at hente kæresten Eik på Stenhus kostskole og gymnasium og spise sushi herhjemme efter Livas valg.

Hvis man ikke ved det, kan man ikke se det eller mærke det på Liva. Hendes krop og forstand har ikke taget skade og det priser jeg mig så evigt lykkelig for! Men bag det smukke ydre kæmper hun stadig mere eller mindre med symptomer og senfølger fra postcommotionelt syndrom – senfølger af hjernerystelse.

Store forandringer, som Liva ikke selv er herre over, påvirker hende enormt: Coronanedlukningerne og det “at gå glip af noget” oplever Liva særlig hårdt – for hun har allerede brugt år på at gå glip af ting – ikke at kunne overskue det samme som sine jævnaldrende – at have mindre energi til rådighed. Og netop som verden begyndte at åbne sig for Liva, lukkede den igen pga en virus.

Liva var lige startet i 7. klasse på Vestegnens Privatskole, da hun blev påkørt som fodgænger i et fodgængerfelt. Hun var 13 år. Hun blev slynget op i luften og landede på sit hoved og fik kraniebrud og en blødning i hjernen. Hendes to dengang 12-årige venner, Niko og Tobias ringede til ambulance og til mig og derfra gik det slag i slag. I hele resten af Livas folkeskoletid var hendes hverdag påvirket af ulykken. Nu er hun en fantastisk, spirende og inspirerende voksen, der lige er startet i gymnasiet – ja i dag starter hun faktisk på et nyt, da hun har valgt at skifte skole. Hun er blevet så dygtig til at mærke sig selv – og god til at overveje sine handlemuligheder. Hun er god til at sætte ord på sine overvejelser – og argumentere for sine valg. Men det koster mange kræfter!

Liva har valgt at skifte Ajax København Sportscollege (AKS) i Valby ud med Gladsaxe Gymnasium. Hun har sat basket på pause for at give sig selv ro til en genstart at gymnasielivet, der ikke hang sammen for hende i Valby. Hun er i gang med at tage kørekort. Hun har lige fået sine første to 12-taller i AP og NV på grundforløbet. Vi har lige tilbragt en uge sammen i Grækenland – inkl Eik og jeg har i den grad nydt selskabet.

Vi afventer stadig at afslutte forsikrings- og erstatningsforløbet og fastsætte det varige men. Liva har fået noget udbetalt, men vores advokat forsøger at få lukket sagen nu. Det “nye normale” for Liva er, at der er store udsving. Nu har vi søgt om SPS til hendes gymnasietid – i form af strukturel støtte, hjælp til at prioritere og strukturere tiden og opgaverne. Vi håber, det går igennem.

Tidligere har jeg også skrevet om Livas tid: Liva ½ år efter, og i Hurra Liva er i live (1 år efter) og også dette indlæg To år efter Livas påkørsel. Når jeg læser tilbage, kan jeg se hvor hårdt det har været, hvordan vi har kæmpet for at få hjælp, men også hvor usandsynlig langt Liva er kommet. Og det gør mig meget lykkelig og stolt.