Det er skidedyrt at dyrke tri! Den påstand har jeg ofte hørt og også taget mig selv i at udtale. Derfor er jeg nu erklæret budget-triatlet – altid på jagt efter en måde at få mest muligt ud af tid og penge. Det er ikke fordi, jeg opfatter mig selv som nærig, men i vores familie, vil vi også gerne bruge krudtet på ting, der kommer os alle fire til gode og ikke bare kommer moren til gode 😉

Og ja det koster lidt at starte op med udstyr, hvis man intet har. Man behøver dog ikke at gå all-in fra start med det nyeste, allermest aerodynamiske og hippe udstyr. Mindre kan gøre det, indtil man ved om tri er noget, man synes om.

Jeg købte en racercykel til at starte med og tilpassede den så meget, som det kunne lade sig gøre bla med bøjler. En racer kan man altid sælge igen, og det har jeg sidenhen gjort. Nu kører jeg på en velholdt, brugt, og driftsikker tricykel, som jeg fik til en god pris med et sæt racehjul inkl.

Hvis jeg kan dyrke tri på lavbudget, så er der flere, der kan. Der går sgu lidt sport i at økonomisere med pengene og tiden, selvom jeg da godt kan hungre efter nyt og hurtigt gear. Men alt andet lige skal poweren vel være i musklerne og ikke i pengepungen/opsparingen.

Her er et par af de ting, jeg gør for at få pengene og tiden til at række lidt længere.

Køb brugt

Ud over min cykel, har jeg også købt mit sportsur og min anden våddragt brugt. Min første våddragt fik jeg hjælp til i Endurance Sport, men den seneste havde jeg mod på at købe brugt, fordi jeg nu vidste, hvordan den skal sidde, hvilken størrelse jeg bruger osv. Og jeg kendte sælgeren og vidste den var i god stand. Udvalgt løbetøj, racesuite og en svømmedragt har jeg også købt brugt. Jeg er fast kunde hos Iben Stougaard:-) Jeg finder som regel de gode tilbud i openwater eller trigrupper på Facebook. Løbesko vil jeg altid købe fra nye, da jeg selv vil løbe dem til.

Det fungerer fint med velfungerende og lidt brugt udstyr, ellers kan det hurtigt gribe om sig.

Energiprodukter

Jeg køber gerne stort ind på tilbud: Der er ofte High5 saft-pulverblanding på tilbud på Expo-messerne op til større løb, og man kan som regel handle lidt med dem hvis, det er lige før lukketid. ISOGEL’er køber jeg gerne online i webshops i udlandet fx på chainreactioncycles.com, hvor jeg søger indtil jeg finder min favoritsmag til under 5 kr stykket. Cykelpartner.dk kan også have dem til gode priser med jævne mellemrum.

Ellers er jeg jo Snickers fan på de lange cykelture – men har også altid figenstænger i huset, sammen med mandler og rosiner. Det er udmærket energi i stedet for diverse barer, som koster det dobbelte.

Startnumre

Det kan hurtigt løbe op i udgifter til startnumre. Jeg leder som regel efter stævner, der fx har Early Bird rabat, eller hvor jeg får 4 stævner samlet til en god pris. Og så har jeg været så heldig/dygtig, at jeg har vundet flere startnumre på podiet ved at blive nr. 1, 2 eller 3. Så snart der står IRONMAN på stævnet, koster det som regel markant mere, da stævnet også har en vis størrelse, tjekkethed, publikum osv. Jeg går også gerne efter de “mindre og billigere stævner” – og gerne dem i nærheden. Jeg glæder mig dog også til at forsøge mig med tri i udlandet – indtil nu har jeg kun løbet marathon i udlandet.

Konkurrencer og lodtrækningspræmier

På Facebook er der ofte konkurrencer, hvor man kan vinde cykel- og løbeudstyr, energiprodukter osv. Jeg deltager i dem, hvor jeg kender afsenderen og dem, der er på de officielle sider og bruger min sunde fornuft: Hvis det er for godt til at være sandt, er det som regel fake. Jeg har vundet et par gange bla. en fed cykelhjelm fra Heino og en cykelvest fra Fusion.

Efter stævnerne er der nogle gange lodtrækningspræmier, så der bliver jeg gerne hængende og ser, om jeg skulle være så heldig. Jeg har bl.a. vundet produkter fra Charlotte Bircow, strømper fra CEP og energi et par gange.

Podiepladseringer

Selvom det ikke er store præmiechecks, der er på højkant, så tæller det hele. Jeg har vundet gavekort til nye løbesko og en løbeanalyse – alt sammen noget jeg (nok) ville have brugt penge på alligevel.

….og så er der, det der med at økonomisere med tiden…

Jeg er vel nærmest ekspert efterhånden i at få sports-puslespillet til at gå op i vores lille familie. Jeg har 10-12 timers effektiv træning om ugen – vel at mærke uden transporttid, pakning, badning og udstyrsrengøring som alle er træningsrelaterede gøremål. Carla har fodbold 6-7 timer og Liva har basket (når hun er klar igen) ca. det samme om ugen. Jeg træner derfor ret ofte til og fra arbejde eller i forlængelse heraf, når familien sover længe eller bruger transporttiden fx til og fra en fodboldkamp, sommerhuset etc. på at få afviklet træningen. Så har jeg også har tid til de vigtigste i livet – familien. Hvis det tager 35-40 min at komme på arbejde på transportcyklen/i bil/i tog kan jeg lige så godt løbe begge veje en gang om ugen og kun bruge 25 min mere hver vej og samtidig have 25 km  løb vinget af.

Jeg har ikke verdens reneste og mest polerede cykel, mit hus roder lidt i krogene, jeg tolerer flere nullermænd end jeg gjorde før, jeg optrappede min træning. Jeg ser ikke så meget TV, jeg ser også færre eller sjældnere venner, som ikke er dem, jeg har i min klub. Og alligevel bliver jeg ved.

Alt det gav jeg er et åbenhjertigt interview til Politiken om i dagene op til Ironman i 2017: Den virkelige Ironman er min mand, der udholder sin kone gennem alt dette.

Det passer sgu stadig meget godt – selvom jeg ikke træner til Ironman i år…