“Træd, træk, træd, TRÆD!”

Den første uge med livet med træningsplan er i hus – og der er flueben ved alle pas + lidt ekstra. Jeg elsker, når det lykkes – godt fra start! Yes! Jeg kan mærke motivationen boble i maven, når jeg tænker på næste sæson – det er megafedt. Mountainbiketuren i lørdags var superskæg igen – og søndag morgen kl. 8.15 satte jeg 17 km løb i banken i regnvejr – FØR morgenmaden – sammen med Mellanie. Senere var jeg ude og klatre med Amalie i Blocks and Walls på Refshaleøen, så jeg er pænt mast i kroppen.

I går havde jeg trænermøde med coach Jeanne. Der var to formål: vi skulle teste mig på hometraineren, hvor jeg har haft svært ved at få pulsen ordentligt op og så skulle vi tale raceplan for 2019.

Vi startede i kælderen på cyklen og fik konstateret, at det hverken er cyklen eller mit pulsur, der er i udu: Jeg kan faktisk godt med den rette musik og ved at “æde mig selv” få pulsen helt op og ringe i 3×4 minutter med høj kadence og tilpas tunge gear. Både dør og vindue blev åbnet og gennemtræk var nødvendigt! Og det hjælper naturligvis også, når Chefen råber højere og højere for at overdøve musikken og hunden der gør med: “Træd, træd, TRÆD, kom så Mia”, så nåede pulsen op på 97% af max! Jeg kan godt! Til sidst sad jeg med lukkede øjne og dryppede af sved ned på gulvtæppet… lækkert. Fuck det var fedt! Jeg var dejlig ør bagefter.img_2655

Mens jeg dampede af, tog vi snakken om næste års plan og mine mange overvejelser for og imod BIG four. Jeg er kommet frem til, at det skal have et skud: jeg løber det marathon dagen efter Livas konfirmation – det bliver langsomt og ikke vigtigt, HVORDAN jeg gennemfører, bare AT jeg gennemfører. Jeg har besluttet ikke skænke det en tanke på konfirmationsdagen, læne mig helt tilbage i festen, i god mad og drikke og skide på søvnmængde. Det kan jeg godt, hvis jeg beslutter mig for det!

Derfor ser raceplanen sådan her ud i 2019: Jeg går efter BIG four og forsøger mig også med to halve distancer med en uge imellem. Det betyder, at der er 7 stævner i juni måned. Juni plejer jo at være stævnetung – så det er cool at få trænet skift og bruge stævner som træning 🙂 Og i juli venter så de lange mængdepas og i august trapper vi ned.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s