I dette billede fra Eremitageløbet 2014 ses lidt af følelsen i mine øjne. Jeg bliver lidt lang i blikket og en lille smule fjern.

Jeg er vild med at løbe, fordi jeg er 100% til stede i det – og kun det. Det er her jeg:

• tænker, de tanker jeg ikke anede, jeg havde
• får ideerne til nye projekter
• løser dilemmaer eller problemstillinger
• tager hul på en opgave, jeg ikke rigtig har kunnet få gang i eller
• giver slip på en kedelig oplevelse, sorg, irritation og frustration.

Der er stort set ikke det, en løbetur ikke kan klare. Ligegyldigt vind og vejr, årstid eller hvor på kloden, jeg befinder mig. Jeg kan ikke gøre andet end at tage et skridt af gangen – igen og igen. Tankerne kommer og går. Benene flytter sig af sig selv. Humøret skifter:-)Og kan denne følelse så også findes frem på cyklen? I svømmehallen? I havet? Ja, det er min oplevelse, at jeg kan opnå meget af det samme på cyklen og i havet.

På cyklen giver den friske luft i kinderne, farten, tråddet og trækket, bakkerne, medvind og modvind, intervaller med mere fart og mindre fart en følelse af frihed og ubegrænsede muligheder. At være sin egen herre.

I havet er der kun min egen vejrtrækning at lytte til kombineret med at bunden skifter udtryk; tang, sand, græs, en fisk…

Jeg opnår ikke helt det samme flow i svømmehallen, dels fordi jeg træner med skønne klubkammerater, som jeg sludrer med, men også fordi jeg tæller baner og træner teknik. Fokuserer på, hvordan jeg tager mine tag, hvordan jeg ligger i vandet eller hvad fødderne gør. Øver vejrtrækning til venstre side, som jeg er en kegle til.

For mig er flow en tilstand, jeg er afhængig af. Ikke bare i sporten men også på mit job, når jeg laver mad, når jeg strikker, slår græs osv. Så det er herligt, at der også er flow i de to “nye” sportsgrene i tri:-)