Ferien er sparket tjotjalt i gang og jeg har fundet ro til at skrive lidt om de sidste vidunderlige uger! En fænomenal Roskilde festival, en vild slutspurt på arbejde, afsendelse af begge døtre ud i verden på egen hånd, en ny cykel, et marathon, brandmænd og fjorden rundt på cykel.

Hvor skal jeg næsten starte? Spoler baglæns fra i dag…

Skinner Marathon

Det er en tradition at løbe dette løb i strandparken 5 1/2 omgange mellem Hundige og Ishøj, den skal være varm og solrig og den SKAL afsluttes med havdyp. Jeanne og jeg løb den sammen kl 7, Mandy var startet kl 6 for at undgå den værste varme og vi krydsede kun en gang, da hun var på vej i mål og vi stadig manglede 10 km. Jeg var overrasket over hvor let den var i dag: jeg løber jo under halvdelen af hvad jeg gjorde tidligere, men har skruet gevaldig op for cykling og det har en positiv effekt og slider mindre på mig. Vi gik op ad alle stigninger og jeg var i hækken hele tiden og alligevel kom vi igennem i den vanlige 4.13 tid. Og havet var skønt bagefter!

Havsvøm m brandmænd

I går stod den på et længe ventet svømmepas. De er ikke lette at placere fordi vi aldrig svømmer alene i havet og dermed skal have lavet aftaler. Jeg er bagud på svømning pt men jeg har stadig 10 uger til Ironman i Italien, så jeg indhenter det! Havet så så skønt ud men under overfladen i fralandsvinden gemte sig det rene djævelskab: store mængder brandmænd og 3 ud af 4 svømmere opgav efter bare 1100 m og der var vi forbrændt på alle hænder og fødder, mændene også på hals og ansigt. Jeg svømmede en noget alternativ teknik og kiggede konstant fremad for at få øje på dem og svømme udenom, men det var ikke muligt: flere gange mærkede jeg trådene rundt om mine håndled. Det blev simpelthen for meget af det gode så vi gav op. Og jeg havde brugt 2.5 time på kørsel mm for at svømme 25 min. Den koster så meget på tidskontoen den svømning! Jeg håber brandmændene er væk i morgen, når vi skal svømme igen.

Fjorden rundt

I torsdags nåede jeg over 100 km på cykel for første gang siden Mallorca på en solotur Roskilde fjord rundt. Jeg for vild på småveje i Ølstykke og har nu taget konsekvensen og købt mig en “billig” cykelcomputer (Garmin Edge 540). René har skruet løs på mit “nye brugte canyonlyn” og jeg har fået ny krankboks med wattmåler, sadel, cockpit, drikkesystem og alt muligt andet lækkert. Og elektroniske gear. Jeg er SÅÅÅ taknemmelig og havde ikke turde kaste mig ud i det projekt uden ham. Jeg skal lære alting på ny igen: vokse kæde, lade min cykel, hvordan jeg vedligeholder osv. men nu får jeg lidt mere hjælp af udstyret end jeg havde brug for, da jeg lavede Ironman sidst. Jeg har endda købt “klistermærker” så jeg kan skifte den grønne skrift ud når jeg får tid en dag. Jeg er stadig budget-atlet men prøver at få mest muligt ud af pengene uden at forkøbe mig til døde.

Roskilde festival

I lørdags sluttede årets festival og jeg har brugt ugen på at nå 1000 løse ender og på at have “the Orange blues”… jeg skal vente et helt år på at være safetyvært igen 😳😥. Kæmpe antiklimaks når noget man har glædet sig vildt til, er overstået. I år har jeg ikke ligget syg hele ugen efter, det må skyldes hysterisk brug af håndsprit…

Festivalen blev lidt anderledes end forventet: Mellanie havde ikke mulighed for at være med, så jeg bød mig til som supervisor, en rolle hvor man lærer nye værter op og kan bruges mere strategisk hvis beredskabsniveauet stiger. Det var sjovt. Jeg fik den første dag og supervisor-oplæringstjans med Klavs som jeg også havde min allerførste vagt med i silende regn i 2024. Og så havde jeg fået lokket Katrine med – min veninde igennem de sidste 10 år. Hun var med på to vagter sammen med mig. Havde lagt fobien for opkast på hylden. Og hun var et naturtalent til det. Både hyggeligt og sjovt at genopleve hvad det vil sige at være på Roskilde for første gang.

Mellanie fik gevaldigt FOMO og fik en enkelt vagt sneget ind onsdag nat. Det var “konge”, sådan helt bogstaveligt 😆 men det taler vi ikke mere om selvom 75.000 visninger af en reel med to knap 50-årige i orange vest gik viralt og fjernet igen 😂

Begge piger lå i camp i syd og jeg kunne lige sige hej, når jeg var på vagt. Elsker at pigerne synes det er hyggeligt vi kommer forbi. 🧡

Fredag og lørdag havde jeg fri og Mellanie havde købt billet, så der hyggede vi max med safetyværter, vores unger, folk og røvere og “mødtes lidt” med kongen backstage. Man sku ha været der for at forstå, men det er den rigtige konge der refereres til🤣

Vi fik fyret den godt af fredag, nød en nat i Babycakes lejlighed i Roskilde (tak 👏) og løb en kort lørdag morgentur langs fjorden på en “gammel nat-krampe” fra natten men tilgengæld god søvn!

Ny cykel på tur med is

Spoler jeg 2 uger tilbage så nåede vi i starten af festivalen en varm tur rundt med intervaller på Amager med is som belønning. Jeg forsøgte at snige små træningspas ind mens der var festival, men det var svært med fortrinsvis nattevagter mellem 19-05. Døgnrytmen blev (Mellanie) Vendt på hovedet og jeg skulle også nå lidt arbejde over middag hver dag.

Denne her fase af Ironman træningen kombineret med festival og meget arbejde er svær i familielivet: jeg er konstant fraværende på hjemmefronten af alle de nævnte årsager og det slider. Jeg kom til at genlæse Politikens interview og reportage forleden – for det er i sandhed stadig og i endnu højere grad “min mand der er den virkelige Ironman og som udholder sin (nu overgangsalder) kone igennem alt dette”

Ps hvis du er nået helt herned i dette indlæg, så tak for at du holder ud…