Det er 3 år og 40+ marathon siden, jeg har stillet op i et triathlonstævne sidst. Det var i Helsingør til 70.3 i 2023. Samme år som jeg også deltog i Køge Jernmand første gang , det var rykket til Køge fra Stevns.

Det her stævne er særligt for mig. Og jeg var spændt på vejret, formen, havet, om jeg kunne bevare roen og overskuddet i en tid hvor jeg er presset. Det var SÅÅÅÅ FEDT!

Hele lørdagen fik med at nusse rundt med at gøre klar, reparere min våddragt, sy og fixe, pakke og dimse.

Og søndag morgen var min sædvanlige rute til arbejde i Køge kun forandret med hvilken vej jeg skulle svinge fra motorvejen. Vi skulle tjekke ind i skiftezonen før kl 9, også selvom min svømmestart først var kl 11, som den allersidste startgruppe. Men tiden gik ok hurtigt med at se sprinten starte, skifte til svøm og hilse på gamle og nye kendinge.

Svømningen: var i Køge havn og kun en lille smule ud i åbent hav. Vi skulle springe en m ned og det kolde gys kom bag på mig: 15.4 grader, og mine briller sprang løs og jeg måtte gispe lidt før jeg kunne få hovedet under, om på ryggen og rette brillerne, et par brysttag for at få ro på -og så gik det. Ihvertfald frem til det åbne stykke hvor vandet var så uroligt at jeg slugte halvdelen af kolibakterierne i Køge bugt. Måtte slå over i bryst igen. Men jeg tror jeg fik orienteret mig ok. 42 min tog det.

Min gamle ven Nicolai fra overdrevet er stadig medarrangør af stævnet og det er sgu så hyggeligt at se ham. Han stod på broen da jeg kom op af vandet.

Overgangen i T1 var langsom fordi jeg var kold, svært at få min gamle møre våddragt af for den er ikke særlig elastisk længere, kolde fingre der skal påklæde kold krop til cykeltur men afsted kom jeg.

Cykel: to runder a 43ish km vest for Køge .

Bumlet, op af bakke, og med modvind de første ca 15 km – så dejlig medvind og mere fladt/nedad tilbage mod Køge.

Jeg holdt en OK pace vejret taget i betragtning: 31.3 km/t. Jeg glæder mig til at se hvad min nye (brugte) cykel kan rykke mig til.

Igen en lidt langsom T2 men jeg havde besluttet mig på at ville have ro på og lade det tage den tid det tog i dag. Det var en god plan.

Løb: jeg fandt et pace jeg holdt stort set hele vejen, dejligt med overskud, og hele dagen har jeg været tro mod min energiplan. Jeg havde kun et enkelt mavekneb efter 17 km men holdt mig til planen. På Køge torv stod mine forældre – de fik kys og knus på alle tre omgange jeg så dem. Også i mål. Det var så dejlig de var der!

Jeg elsker mål, jeg elsker at jeg havde overskud og ro hele vejen. At jeg ikke pressede på og gik kold. Jeg elsker en alkoholfri IPA i mål og en grillet pølse. En svedig krammer fra yndlingsmennsker . Jeg er hooked, igen, her 12 år efter jeg stillede op i tri for første gang.

Køge jernmand er ikke et højpuls stævne – det er stadig hyggeligt og med de lokale der bakker op, flere på udvalgte tidspunkter end andre men også med mange “øde zoner” med plads til at være i sit eget space. Det er rart. Det ka noget.

Og jeg må sande at jeg virkelig har savnet tri, også selvom jeg fortryder og har lyst til at flygte når vi gør klar fra morgenstunden. Jeg tror, det er fordi jeg ved, at jeg kommer ud af komfortzonen og ved at jeg ikke kender dagen før den er forbi. Det giver altså noget uro og sus i maven. Men jeg er klar på mere!!

Jeg slutter i 5.24.54. Jeg svømmer og løber hurtigere end Mellanie der til gengæld er hurtigst på cykel og i skift og ender to min hurtigere end mig. Men hun er jo også så ung😂