Traditionen tro elsker jeg at gøre status her til sidst på året – og det har været et år med store tal. Jeg er faktisk ret stolt, ret træt og lettet over at det er lykkedes.
Dagen i dag indebar årets sidste løbetur – Marathon med nytårsmanér med Mandy og Jeanne i Valby. Vi var pyntede op med glitter og havde højtaleren i ryggen på min løbevest🎉. Så der blev langsomt fyret mere og mere op for musikken under de 6 runder af 7 km i det skønneste solskin og ingen vind i Valbyparken.

Jeg havde ingen lyst til løbetur, da uret ringede kl 6 efter få timers søvn, så det var ene og alene, fordi jeg havde en aftale med de to løbelegekammerater, at jeg kom afsted.

Tilgengæld fejrede vi det med bobler bagefter – alkoholfri naturligvis…Det var mit marathon nr 40 – et lille jubilæum 🙂

Næste års udfordring bliver, at jeg IKKE skal have noget challenge overhovedet og det bliver nok det sværeste, jeg har prøvet til dato – jeg vil blot tage året lidt af gangen og se hvad muligheder der byder sig. Tror “vi” på, at jeg kan det??
Her er tallene for 2023:
- 5 ultraløb fra marts til oktober:
- 67 km fra fort til fort
- 75 km Roskilde Fjord rundt
- ny længste distance til Backyard Helsingør med 122 km
- 100 km Ringkøbing Fjord rundt
- 62,5 km til 6-timers løb
- 9 marathonløb blandt andet et dobbelt marathon i januar – to dage i træk.
- 14 halvmarathonløb
- Årets km løb op i 3100,6 km. Det svarer til 59,6 km pr uge og 8,5 km pr dag i snit
- 2 halve ironman med en uge imellem i juni
Derudover har jeg været på en skøn træningslejr på Mallorca og en fed skiferie med familien.
Det samlede overblik måned for måned i årets Challenge kan ses her🙂
Godt nytår!🍾🎉🏃🏼♀️
