Jeg er inde i en halvkedelig stime – rent sportsligt. For en måned siden løb jeg “hygge-marathon”. Det var hverken hurtigt eller hårdt, men en uge senere fik jeg en fibersprængning under en langsom og kort restitutionstur. I 14 dage var jeg så øm i min venstre læg, at jeg kun kunne gå ture med min hund. Og cykle langsomt på arbejde. Så blev jeg snottet med hoste. Testede negativ for Covid, men var og er stadig usandsynligt træt. Det betød, at jeg var dømt helt ude ift. løb i de 3 uger, hvor jeg skulle have øget km pr uge frem mod Love Nature Backyard Ultra 22.10.

Jeg tog en hurtig beslutning og solgte mit Backyard startnummer og gav slip på mine egne forventninger og ambitioner. Så nu har jeg ingen races i kalenderen resten af året. Det føles faktisk ok at give lidt slip.

Samtidig blev både Christiansborg Rundt og 6-timers løb aflyst. Jeg kunne heller ikke stille til start på mit overdrags-nummer til CPH Half pga min læg, så efteråret har været noget tamt.

Det er ikke kun mig, men også resten af verden, der er inde i en kedelig stime: først en pandemi i et par år og nu en krig i Ukraine med inflation og forsyningskrise i kølvandet af at en del af verden står i flammer. Det er en mærkelig tid hvor helt almindelig hverdag går hånd i hånd med helt ualmindelige nyheder som det er svært at gennemskue konsekvenserne af.

Nu kan jeg godt løbe igen – uden smerter. Jeg har løbet 10 km nogle gange og det føles godt. Jeg var nærmest i panik over, hvor lang tid det skulle tage med de smerter. Jeg frygtede for hvor længe mit “genopladnings-space” skulle være ikke eksisterende- jeg er jo afhængig af det skidt, – af at være i flow. Så det er rart, at jeg kan lidt igen og jeg er ikke i tvivl om, at det har været de rette beslutninger, jeg har truffet de sidste uger.

Imens jeg har været “ude”, har Carla fået godt fat i sit liv med 1.g, fritidsarbejde og med træningen og kampe i sin nye klub i Hellerup. I lørdags spillede de kamp mod Brøndby. Det var ret specielt at stå på sidelinjen og se Carla spille mod sine gamle klubkammerater fra barndommen, sin tidligere træner og holdleder. Jeg skulle koncentrere mig om at finde Carla i hvidt, i stedet for i gult og blåt… Hun var så klar til kamp og ville gerne gøre det godt – og det gjorde hun! De vandt 4-2.

Liva styrer 2.g, træner et U9 pigebasket hold hver tirsdag og holder fokus på at balancere den energi der er. Man kan ikke mærke det på hende, men hun har stadig dage med meget lidt energi og hovedpiner, kvalme mm. Hun har fået en læsebrille til at aflaste øjne på skærm.

Heldigvis er der gode ting i vente og som jeg har tilmeldt mig i 2023: en træningslejr på Mallorca og endnu en tur til Klitmøller med Thy Trail Marathon. Så race-kalenderen er på plads for foråret 2023! Og her i september har Mellanie og jeg haft nogle hyggelige rutiner med løbeture og havdyp. Det er blevet en helt fast ugentligt tradition og det er piv hyggeligt.