Spontan skitur til Zell am See

Alt faldt – heldigvis og lige præcis – på plads 6 dage før vi spontant tog afsted til Østrig i uge 7. Det trængte vi til! Jeg satte autosvaret på mailen og vi pakkede lørdag formiddag og kørte ved spisetid.

14.5 timer senere parkerede vi bilen ved liften i Schmittenhöhe og hoppede i de lejede ski. Vores lille selskab inkluderede også Eik, Livas kæreste og i Zell am See var også Valdemar, Carlas kæreste med sin egen familie, så det var virkelig hyggeligt, at vi kunne krydskombinere det hele.

Der var en del, der skulle gå op før turen kunne blive en realitet:

  • Alle skulle have haft corona, tjek!
  • Alle skulle have 11 dage gammelt Coronapas, hvilket Liva fik lørdag kl 14
  • Østrig skulle lempe indrejsereglerne ift 3. Stik for unge under 18
  • Vi skulle anskaffe en ny bil efter Livas trafikuheld – det fik vi fredag – dagen før afrejse
  • Eik fik mulighed for at komme med i det rette tidsrum.

Vi havde “bare” lejet en lejlighed lige ned til søen med to soveværelser og en opredning i stuen, og det fungerede fint uden at være prangende. Den nye bil kørte perfekt: min jomfrutur i bil med automatgear. Hvorfor har jeg ikke opdaget det noget tidligere i mit liv!!?

Alt ved ferien var som det skulle være: der var masse af sne, også i dalen, vi har grinet og pjattet, de unge har været kærester, jeg har mega nydt at se dem lege og drille hinanden i sneen, tale alvorligt, vi har spillet spil og spist god mad. Jeg har følt mig så priviligeret!

Vi nåede både op på gletcheren kitzsteinhorn og til Salbach og en tur en rodelbahn for fuld smadder.

Vi har haft dage med høj sol og frost, og dage med tung sne og tø. Jeg fik løbet et par ture omkring søen som er 11 km rundt og konstateret at min Thy Trail Marathon i næste weekend nok bliver en tung en af slagsen: jeg har ikke løbet over 15 km i år og coronaen sidder stadig i min krop, som en underlig “tunghed”. Men jeg glæder mig til turen lige gyldigt hvor lang tid det kommer til at tage.

Mit hoved trængte til denne tur! En pause fra alting. Det har gjort så godt. Sikken glæde at føle trætheden og ømheden i hele kadaveret efter dage i bjergene i det allerbedste selskab! Jeg er genopladet og håber der varer ved:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s