Positiv test på startstregen til Strandløbet

Så har jeg prøvet det også – en DNS (Did Not Start) pga. en positiv test på startstregen – helt bestemt svar kl. 8.56 med start til marathonløb kl. 9.00. Jeg vendte om på hælen og gik tilbage til min bil. Vinkede lige til Louise og gav besked om hvorfor. Jeg har kviktestet konsekvent hver 2. dag siden nytår og jeg tog kviktest i går kl. 12 (negativ) og PCR kl. 19 (positiv)…

I tirsdags hentede jeg Carla hjem fra Hjemly, da hun var nærkontakt og der er et større smitteudbrud i gang. Der er tæt på 100 smittede nu ud af 230 elever. Carla er den ene af dem, konstaterede vi onsdag morgen, så hun har ligget ret brak i 4-5 dage nu. Hun kan dog godt komme med på skolens skitur på lørdag, da det er 11. dagen og hendes Coronapas vender tilbage der. Så langt så godt!

Jeg er derfor blevet hjemme resten af ugen ud fra en “better safe than sorry” tanke. Jeg møder ret mange kolleger i løbet af en uge, da jeg kører rundt på 3-4 matrikler på en uge, så aftalen med mine medarbejdere er, at har man smitte i husstanden, så arbejder man hjemmefra. Jeg kunne i teorien lægge afdelingen ned. Vi har så uhyrlig travlt – og det skyldes blandt andet, at vi hele tiden har 4-5 medarbejdere, der er syge eller fraværende af andre årsager. Jeg lægger planer og fordeler opgaver, kun for at lave det om ½ dag senere. Nu er der ikke flere hænder eller timer i døgnet, så jeg må selv løse flere af de opgaver, som mine dygtige medarbejdere ellers er meget bedre til end jeg. Hvis ikke også jeg bliver alt for syg…

Planen for i dag var ellers, at Mellanie skulle løbe med et par omgange, da løbet foregik i hendes forhave, rundt om søerne ved Brøndby Strand. Men hun fik også en positiv test i går. Så jeg stak løbehandskerne i lommerne og gik ned til hende og nassede en kop Corona-kaffe og vi vendte lige efterskolebørnene, arbejdslivet og blev enige om, at vi har fået den meget smitsomme “efterskolevariant” af Covid-19. Men i stedet kunne jeg se feltet løbe afsted uden mig, det var godt nok en fuser…

Jeg løber en tur selv nu, jeg tænker der kommer et par dage i nærmeste fremtid hvor jeg ikke har lyst til det eller kan, så jeg må nyde det mens jeg kan.

Roger over and Corona-out.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s