Der er gået en uge og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg aldrig har været så fysisk medtaget, som efter 103 km march. Jeg kan stadig mærke højre ben, men vablerne har det bedre. Jeg mister en storetå-negl, så godt vi går årstiden for lukkede sko i møde…

Jeg sov tungt natten til mandag afbrudt flere gange af smerter, når jeg skulle vende mig i sengen. Heldigvis havde jeg planlagt en hjemmearbejdsdag mandag, for da jeg vågnede, kunne jeg ikke komme ud af sengen. Jeg måtte have hjælp… Det højre ben var så hævet. Jeg havde også noget mærkelig eksem på fødderne og jeg blev ved med at opdage nye vabler.

Jeg arbejdede fra sofaen med is på og med benene opad. Mandag aften måtte jeg sande, at jeg skulle have hjælp, så jeg akut-tilkaldte min yndlings-FYS, der kom på hjemmebesøg med laseren og gode råd – efter sin fyraften! Smertestillende piller hver 6.time.

Tirsdag morgen erkendte jeg, at det ville blive svært at møde op på arbejde – jeg kunne hverken selv køre bil, eller bevæge mig på cykel eller offentlig transport, SUK. Jeg havde en afskedsreception for en kær kollega, så det blev taxa tur/retur og “siddende festivas” i en afkortet periode. Hjem til sofaen og flere piller…

Der var mange klubkammier og en kollega, som tilbød mig at låne deres kompressions/power/restitutions-støvler, så jeg takkede ja – først til Tanja og dernæst da Thomas fra Triathlonshop.dk bød sig til med sin 8 kamres-maskine. Der var stor forskel på hvordan de virkede og hvor meget tryk, der kunne komme på. Jeg oplevede helt klart at 8 kamre havde meget større effekt og mere nuanceret pres. Jeg har siddet i støvlerne 2-3 gange dagligt hele ugen og hævelsen faldt for alvor i løbet af torsdagen. Jeg havde omlagt alle møder til online møder og arbejdede hjemmefra resten af ugen. Sent torsdag kunne jeg selv køre bil og begav mig mod sommerhuset. Min arb.pc var stået af i løbet af torsdagen, så fredag arbejdede jeg 100% fra min mobil – 5 online møder og mailhåndtering samt diverse planlægning i sidesystemer.

Det er først i løbet at weekenden at stoltheden over bedriften har indfundet sig. At jeg gennemførte på trods af krise de sidste 7 timer. Og det var kun 54 % der kom igennem. Resten udgik. Jeg kan godt mærke, at jeg har fået en større indsigt i egne grænser ved at møde muren og er jeg faktisk glad for.

Fredag sidst på eftermiddagen kom der gæster i hytten, hvor jeg skulle fejre min fødselsdag. Det var drøn-hyggeligt at have sådan en omgang ladies på besøg, nogle blev hængende hele weekenden, andre kom og gik samme dag. I bedste sommerhus-stil blev der fokuseret på hvad vi skulle spise og drikke, gåture, sludre til sent og sove alt for lidt 🙂 Jeg havde gjort det let for mig selv med mad fra Havnsø Fisk, så vi skulle ikke tilberede en hel masse mad, så skønt!

Mandag havde jeg så fødselsdag – og taget fri – og det lykkedes med en kort løbetur efter en dejlig morgen alene med Mark. Liva var til morgentræning. Jeg havde faktisk mindre ondt i knæhasen under løb fremfor når jeg går med Balder – og det føltes godt at være i gang. Jeg tog til min yndlings osteopat i hendes nye lokaler i Roskilde og fik en ekstra lang behandling af mine svampede og inflammatoriske ben… Der var nok at arbejde med! I dag kan jeg så mærke en markant forbedring – også i smerterne. Jeg har endda taget cyklen til job. Det går den rigtige vej, men nej, jeg skal stadig aldrig gå 100 km igen… og 3×100+ km på under 3 mdr må være nok (for nu)