Fra 0-100 på 3.5 time…

Måske skal man cykeltræne lidt mere end én gang hver 5. uge??? Ihvertfald hvis det ikke skal gøre så ondt eller være så ynkeligt som det var i dag! Når man har cyklet 0 km og så lige beslutter at cykle 100, så skal det vist gøre lidt nas. Vi havde slet ikke gennemtænkt det, da vi fik den geniale ide at cykle Hornsherred rundt fra morgenstunden – på en af de mest blæsende dage i år. Vi plejer jo at tage den tur som et greb i lommen…. (hmm men det var to år siden…?)

Der var stiv modvind fra vest, så den havde vi fornøjelsen af hele vejen til den anden side af Roskilde. Allerede efter 27 km hungrede vi efter pause og jeg havde så ondt af slid i lysken, fordi jeg da liiiige syntes jeg skulle afprøve den helt nye racesuite for første gang nogensinde – god ide at gøre det på en lang tur. NOOOT!

10-15 km før Skibby glædede vi os allerede til bagerstop med kaffe – og jeg blev så glad for at finde panodiler i cykeltasken til at tage toppen af slidsårssmerterne – og her var vi kun halvvejs…

Kenneth må have fået virkelig ondt i ørerne af at høre på vores ynk. Han skubbede os op af de små bakker – og vi stønnede højllydt over alle små bumb og huller i vejen… Ar’men altså! Vi måtte både på tanken og i hækken, og først da vi fik medvind sneg gennemsnitsfarten sig lige op over 28 km/t.

Så kan vi lære det! Lad være med at tro man kan gå fra 0 til 100 på 3,5 time. Vi får point for at gennemføre – og point for piveri!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s