Kære Dagbog.

Vi bliver opfordret til at skrive dagbog i de her absurde dage. Jeg fører jo allerede en slags dagbog her på bloggen, men emnerne vil nok skifte lidt karakter, eftersom livet allerede nu har taget en mærkværdig drejning. Vi har kun lige set toppen af isbjerget med Corona virus, og når vi er igennem de(n) første sygdomsbølge(r), vil det økonomiske efterslæb også vælte verden. Det føles meget meget mærkeligt ikke vide hvad det hele udvikler sig til.

Liva skulle have været på skiferie til Norge med sin veninde, men det blev naturligvis aflyst, da først Norge lukkede ned og Danmark så lukkede sine grænser. Hun fik lov til at tage med i sommerhus i Nordjylland i stedet for og har været afsted hele ugen, med en kæmpe omgang lektier. Hun kommer hjem i morgen, og Mark og jeg har også brug for at få hende hjem nu – samling på tropperne. Det er sært, at hun ikke er hjemme og tager del i vores “hverdag” under omstændighederne, men det kommer hun så i morgen.

Carlas konfirmation 9. maj er rykket 4½ måned frem til 26.september, og vi skal nu forfra i planlægningen. Hun er selvfølgelig rigtig ærgerlig – havde glædet sig til at dagen nu kom tættere på, og nu er den igen et stykke ude i fremtiden: Kan vi holde fest i telt i haven så sent på året, passer kjolen, hvad med 2. dagstøjet, der er købt osv. Mange spørgsmål, men ikke særligt mange svar. Og for at det ikke skal være lyv, blev hun stukket af en sløv hveps i nat, som havde gemt sig i hendes sengetøj. Så humøret skifter…

Begge piger knokler med store mængder lektier og deres skoledage er lige så lange som mine arbejdsdage.

I ugen der er gået, har vi været 4 dage i eksil i Sommerhuset, hvor jeg etablerede et fint kontor på et af værelserne med et havebord og en dug. Meget fin udsigt til dådyr på marken og spirende forår, men jeg har haft meget arbejde og siddet længe bøjet over pc’en eller hængende i telefonen. Jeg har forsøgt at komme hele vejen rundt i kontakten med mine medarbejdere enten i telefonen, i dialog over mailen eller via vores nye foretrukne arbejdsplatform: Teams, hvor vi ibrugtager virtuelle møder og chatten.

Dagene var ret intensive og ofte glemte jeg helt at spise eller sprang op kl. 17 for at nå en cykeltur på meget øde hovedveje i myldretiden (rute 225 langs Dragsholm og Sanddobberne) eller en løbetur blandt køer i lyngen i forårsstemning. Jeg forsøger at holde fast i træningen, men det er lidt demotiverende, når alle stævner er aflyst eller udskudt.

Carla havde en klassekammerat med i sommerhuset og de indtog spisebordet i stuen som virtuelt klasseværelse. De har knoklet med de mange skoleopgaver.

Vi kom hjem fra sommerhuset i går og jeg kørte ind på arbejdet for at hente mine skærme og min dok. Så nu er der også en fin hjemmearbejdsplads i soveværelset. Jeg tog alle planterne med hjem, for der kommer ingen og vander dem.

Dagene er bundet op omkring pressemøder eller da Dronningen valgte at tale til folket. Omvendt orker jeg ikke at have tv og radio kørende hele dagen eller aftenen, for jeg kan ikke helt kapere konfrontationen med budskabet konstant. I dag havde Carla en konsultation med hudlægen – via Facetime, det virkede udmærket.

I går kom mor og far hjem fra Spanien en uges tid før tid. Deres tur har også været meget mærket af Corona med udgangsforbud fra hotellet. Nu er de hjemme i 14 dage og får hjælp til indkøb af naboerne. Min søs og svoger har været rigtig syge i mere end 14 dage med noget, der godt kunne minde om Corona virus. Det er så afmægtigt at lytte til hvor hårdt det har været uden at kunne hjælpe til.

Jeg mærker et større behov for at tale med både familien og venner, når vi nu ikke kan ses. Det er mange år siden jeg og vi har haft så god tid i weekenderne, som vi har de næste mange. I går aftes afprøvede jeg spontant konceptet “virtuel vin med veninde”: Facetime kan fint bruges til latterkrampe i hver sin ende af linjen med et glas vin i hånden. Vi søger nye måder at få (de fleste) behov dækket.

Stay Healthy – kh Mia