Jeg er rykket en klasse op – og det er ikke kun vægtklasse 🙂 Hvert år tæller IRONMAN point sammen i de stævner, vi stiller op i . Og hvis man har nok, placerer man sig i toppen. I 2017 fik jeg Bronze og var dermed blandt de bedste 10 % i min aldergruppe. I 2019 optjente jeg nok point til at bliver Silver – og dermed blandt de hurtigste 5%. Det er sgu da sjovt at se at erfaring og ihærdig indsats – på trods af alder – kan føre nye steder hen.
Denne AWA Silver placering kombineret med udtagelsen til Age Group landsholdet under Dansk Triatlonforbund, giver mig lidt mere blod på tanden for den kommende sæson, selvom jeg ikke skal ud og træne til en hel.
Jeg har endelig fået gang i hometraineren igen. Jeg har ikke siddet på “Fru Author” siden 18. august 2019… Så nu skal jeg da i gang, hvis jeg skal blive klar til forårssæsonen og fra 1. april rigtig gerne vil cykle til og fra arbejde i Hillerød igen, de dage jeg er der.
Jeg havde sat mig for at cyklen skulle i “pit” i juleferien – og bevares, det kom den da også, men da jeg gik i gang med at justere gearene, gik det helt i kludder. Jeg er altså ikke skrap nok til at klare den slags selv. Først hjalp Mark mig og da jeg gav op på hans vegne, ringede jeg til klubkammi René og han kom over og kiggede på det. Ret hurtigt kunne han konstatere at den skulle til cykelsmed: Nye gearkabler og skift af geardrop.
Gearkablerne er ikke blevet skiftet i den tid, jeg har haft cyklen (ca 3 år) og de trængte – de var næsten rustet fast i rammen og geardroppet fra flækket… Hmmm, no wonder det knasede en del og ikke helt virkede… Men nu spinner hun som en kat!
Jeg holdt 1 time i sadlen og var så helt følelsesløs i skridtet – og jeg fatter ikke, at jeg sad godt på den i mere end 5 timer i sommers – der er vist flere steder på kroppen der skal trænes 🙂