En god og en dårlig beslutning

Den virkelig gode beslutning i dag, var da trodsede trangen til at blive liggende under dynen og i stedet trak i løbeskoene og løb på job i morges. Det skete også i sidste uge og jeg elsker, når det lykkes mig at løbe til job. Særligt de kolde og klare vintermorgener, hvor himlen skifter fra sort i Glostrup over mørkeblå til rød-orange-gul, når jeg nærmer mig Damhussøen. Og den ender med at være klar lyseblå, når jeg kommer til Nørrebro.

Det skal lige times lidt, når der skal løbes: jeg skal helst ikke skifte adresse i løbet af dagen og jeg skal helst ikke have møder før kl. 9, for så skal jeg hjemmefra før kl. 7 og det er altså svært… Også for et A-menneske…

Turen har så mange forskellige dele, og jeg når virkelig at lade op til dagen. Det har jeg brug for for tiden, for jeg trænger til juleferie – og den skal være lang – helt til 6. januar: Jeg er sgu flad nu. Det har været et fedt år – fuld af store oplevelser og personlige rekorder rent sportsligt, men virkelig også arbejdsmæssigt, hvor jeg for 9 mdr. siden skiftede kasket på KP og siden marts har været leder for 25 fantastiske medarbejdere.

Vi har allerede været ret meget igennem sammen, og når jeg sådan løber til job, får jeg tid til at gøre status. På de 9 mdr., der er gået har

  • jeg gennemført en omorganisering
  • der været bombesprægning i nabobygningen
  • 12 medarbejdere været udsat for vandskade på konteret og været genhuset i 2 mdr
  • 2 teams flyttet sammen og sidder nu markant tættere end før
  • to medarbejdere mistet deres forældre
  • jeg ansat 2 nye medarbejdere og 1 student (men også givet tilbud om frivillig fratræden)
  • lønforhandlet for første gang – ikke at der var så meget at forhandle om
  • KP gennemført APV – og jeg har fået en fin lederevaluering, som gjorde mig glad.
  • jeg holdt 24 MUS samtaler – alle i november… (og jeg synes det har været et privilegium at have dem)
  • KP lagt et utal af systemer sammen og taget mindst lige så mange nye i brug: Vi har fået ny hjemmeside, nyt Intra, Teams, nyt ESDH, genindstalleret alle PC’ere og jeg har sikkert glemt noget…

Jeg har haft det som blommen i et æg midt i alt dette, men juleferie bliver godt!

Nå, tilbage til den dårlige beslutning… Jeg var tidspresset, da jeg skulle hjem fra job, så jeg valgte at tage toget: verdens dårligste beslutning. Jeg havde ikke mit rejsekort med, da jeg jo “løber light” og ikke har alt mit sædvanlige med i tasken. Jeg ombestemte mig faktisk flere gange til at tænke “fuck -it, så løber jeg også hjem tidspresset eller ej” – det var trods alt det, min oprindelige plan var. Men jeg tog bussen ind til Nørreport – betalte 48 kr for en mobilbillet, hvorefter stod og glanede efter et tog i 30 min pga ged i togene. Så jeg kom hjem senere, end hvis jeg havde løbet og ovenikøbet betalt for noget, som havde givet mig gratis motion. Mind mig om, at det gør jeg aldrig igen. Stick to the plan!

Heldigvis sluttede dagen af i Det Kgl Teater i vores lille familiekvartet – hvor vi fik set Brd Løvehjerte i ren eventyrstemning.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s