RACE-Week!

Copenhagen Ironman er “allerede” i morgen og race-week er allerede “overstået”. Jeg har haft så travlt, at det har været lidt svært at nå at nyde det. Men nu sidder jeg i sofaen og kan melde “alt klar” til i morgen.  I løbet af ugen er min mave blevet bedre, og jeg sejrede i onsdags med en hel times løbetur UDEN Imodium og uden hæk – WUHU – sikken en sejr! Jeg var lige ved at tude…

Mandag var der både skolestart for pigerne og arb. start for mig. Bombeeksplosionen på Nørrebro i fredags var lige ved siden af mit arbejde, så vores bygning er tydelig mærket af det . Vinduerne mangler i hele den ene side… Så det blev en lidt anden type opstart, må man sige.

Ugens første to aftener brugte jeg sammen med Hr. og Fru Vendt på at ordne min cykel i deres have. Den trængte markant mere end jeg lige forestillede mig. PIIIINLIGT. Jeg sad med hænderne i diesel olie igen og igen… Der blev skrubbet og renset amok, og Rene kunne slet ikke være i det, så han skiftede både krans, kæde og flere andre smådele. Så nu har jeg voks på kæden og ikke olie… Onsdag måtte jeg lige prøvekøre “Fru Author” til og fra arbejde i Hillerød og derefter løbetur med ALOT og race-talk med coach Jeanne og Caroline.

img_5713

Torsdag og fredag var jeg med ledergruppen på 2-dages fokuseret ledermøde på Skjoldenæsholm med intensive møder og lidt golf i regnvejr. Det var rigtig fedt at fokusere, men samtidig blev indbakken bare mere og mere fyldt. Hver gang vi havde pause, kunne jeg mærke, at jeg kun tænkte på og talte om stævne, men det gik så længe vi var i gang med det faglige. Så kunne jeg “holde det på afstand”.

Fredag eftermiddag gik turen så direkte til København, jeg fik registreret mig og fik armbånd på og en rød badehætte med hjem sammen med et ordentligt skud race-stemning. Caroline og jeg kørte derefter direkte til Ishøj Strand og svømmede ½ time. Jeg hentede mad på vej hjem til Carla og mig. Liva var på vej ud af døren til fredagsrock og Mark skulle ud med ski-drengene. Så Carla og jeg hyggede med reality tv og gåtur med Balder efter klargøring af alt tri-udstyret.

Lørdag morgen: op kl. 7, morgenmad, gåtur i regnvejr med Balder og derefter til Women For Tri Brunch med Caroline 9-11 på Bella Sky. Det var et fedt arrangement med flere af de både danske pro-damer og et par udenlandske. Mange kendte ansigter fra tri-livet. Det er sgu hyggeligt! Vi fik goodies og god mad, mens det silede ned med regn udenfor.

Bagefter kørte vi til Amager Strandpark og afleverede vores cykler (i tørvejr!) og blev sultne igen…

Jeg forsøger nu at slappe af det bedste, jeg har lært – og ikke gruble for meget over, om jeg kan sove i nat, når naboen holder teltfest med livemusik i haven…

Jeg er spændt og klar. “I morgen” – Du kan godt komme an nu…

img_7693

2 thoughts on “RACE-Week!

  1. Fedt og høre at du er KLAR! Har fulgt din blog se de sidste par måneder! Inspirerende at følge dig. Ønsker dig et fantastisk race!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s