Mallorca nærmer sig

Påskens træningsplan holdt næsten – helt frem til i dag. Efter den fede tur i fredags med Mellanie på cyklen, løb jeg 25 lørdag med en beskeden “flok” fra ALOT. I går cyklede jeg til til Havnsø pg havde fået lokket Mellanie med på det første stykke til Roskilde. Derefter fortsatte jeg videre til Holbæk og derfra videre til Havnsø. På trods af solcreme på alle udsatte steder, var der lidt vel meget forskel på benfarven, når man ligger sådan med den samme side mod solen hele vejen og kører stik vest!

img_4233

Søndag var magisk i sommerhuset! Vi var samlet alle sammen med undtagelse af de store børn. Vi spiste ude i den vindstille have, vi gik på havnen og købte is med hundene, vi hoppede i havet alle sammen og grinede hele vejen hjem. Vi spillede kongespil, rundbold og Trivial Persiut, drak kaffe og nogle faldt i søvn på sofaen mens andre snakkede højere og højere og spillede kort i baren. Det var så hyggeligt!

Jeg er mindre emsig med alkohol i træningen i år frem mod sommerens store stævner, dvs jeg drikker lidt, når jeg har lyst. Således også i går. Det kan godt være, at jeg ville performe bedre, hvis jeg slet ikke rørte det, men jeg nyder fællesskabet og selskabet omkring et glas. Den danske alkoholkultur afsondrer lidt den “afholdende”, så

I dag skulle jeg så cykle hjem fra Havnsø, men vinden var vendt, så den forventede medvind udeblev. Det var så blæsende, at jorden føj om ørerne på os deroppe, så jeg sadlede om og læssede cyklen bagi i bilen og nappede en rolig løbetur herhjemme i stedet.

Nu venter 4 arbejdsdage og så skal vi sgu til Mallorca!

Huskeliste til dette års tur:

Alt på denne pakkeliste fra for to år siden forud for Mallorcatur: 

  • Finner
  • Padler
  • Havtaske

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s