Påske(trænings)planen

PÅÅÅÅÅSKEFERIE! Der skal nydes og ydes og jeg glæææder mig! Vi skal ned til mine forældre, være lidt i sommerhuset og også være herhjemme og planlægge konfirmation og klare en del praktiske gøremål. Lidt i haven, hvis vejret holder. Liva skal på basket camp i Århus. Nå ja og så skal jeg jo træne, for når påsken er slut, er der kun 5 dage til afgang til Mallorca. Her er planen:

Lørdag: 2,5 time på cyklen (75 km) og 45 min Off Bike run (9,3 km). Done. Det var koldt i vinden og der var lidt rigeligt af den, men det gik – jeg holdt den lige over 30 km/t. Løbet gik godt – jeg havde lidt at skyde med på trods af at cykelturen havde været lidt rå.2019-04-13 13.50.08

Søndag: 25 km løb roligt, før vi kører til Faxe til påskefrokost

Mandag: 1,5 times rul i Veddinge bakker, når vi er kommet i sommerhuset

Tirsdag: FRI – vi skal til Holbæk og ose konfirmationssager.

Onsdag: 2 timers bakkeintervaller på cyklen i Veddinge før min nieces fødselsdag

Torsdag: 15 km løb med fartleg inden vi kører tilbage til Glostrup

Fredag: 3 timer på cyklen og 30 min Off Bike run

Lørdag: 25 km løb roligt

Søndag: cyklen til Havnsø, hvor der er påskefrokost i slænget (80km)

Mandag: cyklen hjem fra Havnsø (80 km)

Så bilerne er så småt pakket med cykel og løbegear, mad og drikkevarer, hundesager og det løse. Men i aften skal vi først hygge med Game of Thrones! Der er jo ikke mange dage til der kommer nye afsnit!

Skriv en kommentar