Jeg elsker virkelig bare sådan en weekend som denne her med blandede gøremål og julehygge! Lørdag startede med pigefodbold-stævne i Strøby hallen, hvor pigerne spillede flot og min mor også kom og heppede. Virkelig hyggeligt at stå og sludre og nyde yngstepigen give den alt hvad hun havde 🙂
Så mødtes jeg med Mellanie kl 14 i deres kælder, hvor jeg inden Strøbyturen havde smidt min cykel af, og vi kørte en times tid på hometraineren med “dødsintervaller” og julehyggetv på skærmen.
Så hjem og lave hønsekødssuppe på Carlas opfordring – med hjemmebagt brød. Jeg bagte også brunkager af dejrulle, jeg har fået af min mor, men de bliver ikke så gode og sprøde som min mors… de får ligesom for lidt?
Hele aftenen stod den på streamet julekalender og Game of Thrones, som vi er startet på (igen), denne gang med pigerne.
Søndag: først morgentur med Balder efter at have sovet til jeg vågnede af mig selv, så en knap 13 km løbetur inkl 3×7 min pace 4.35 med fru Vendt. Vi har virkelig glæde af hinanden for tiden, ikke kun i træning:-)
Efter bad og frokost kom Ida, Carlas veninde fra vuggestue, fodbold og sidenhen klassen, og pigerne har begået noget der minder om 5 kg konfekt. Jeg assisterede, koordinerede og ryddede op.
Nu står den på sofa resten af dagen: vaskemaskinen snurrer, men støvsugeren må vente… Julegaverne er næsten klaret og der venter en uge med de sidste forberedelser til en jul i sommerhuset. Det bliver virkelig dejligt:-)