Kolbøtteglad!

 

Nøj, det var en sjov træning til svøm i går! Jeg har aldrig kunne slå en ærlig kolbøtte i vandet og dermed heller ikke begå en fin vending, når vi svømmer indendørs hele vinteren. Jeg har jo heller ikke brug for at kunne det, når jeg svømmer i havet hele sommeren! Men det ser bare blæret ud, når alle andre kan… De sidste par uger har jeg forsøgt lidt med at øve mig på kolbøtter, takket være svømmetræner Freja i Triton, hvis energi og begejstring bare smitter.

Først har jeg slået kolbøtter rundt om banetovene, og det er næsten lykkedes – og i går knækkede jeg koden, så det ikke længere er en kolbøtte med en halv skrue og kvart tvist – men en rigtig en! Det er jo sjovt! Vi havde våddragter med i går og efter træningen lå vi og øvede os i at lave vendinger – under kyndig oplæring. Jeg endte med at lave et par “rigtige” (om end stadig meget klodsede) vendinger, hvor jeg fik sat af med ryggen mod bunden. Yes – sådan der .-)

Og så fik jeg trænerros for mine armtag: både for hvordan jeg fik fat i vandet og havde et godt flow i armtaget hele vejen ned til hoften. Det rykker på den svømning for tiden, jeg kan bare mærke det! Jeg elsker ros 🙂

Ugen har foruden svømning tirsdag med ALOT på det sene hold kl. 20.50 efter en fin julekoncert med Carla og Glostrup Musikskole budt på en hård onsdag med først 75 min løb inkl. 4×4 min i pace 4.15 i fuld firspring og god energi i skoen og sidst på dagen 80 min tung udholdenhedstræning på hometraineren med mildest talt slappe stænger. Havde vist ikke fået spist nok inden, jeg havde intet at skyde med…

I dag er jeg løbet til og fra job og i morgen skal jeg endelig afsted på MTB cyklen igen med herrerne fra ALOT.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s