Nu skal du bare høre om min træningsdag, som du jo havde planlagt lidt mere massivt end ellers. Tak for to hårde træningspas på en hjemmearbejdsdag, som startede tidligt og sluttede sent for at nå det hele.
Kl 11 var det løbetid efter arbejde siden kl. 7. Jeg havde for første gang programmeret mit ur til det træningspas, jeg skulle ud på, for at se hvordan det fungerede. Det var et hårdt pas, som jeg faktisk var usikker på, om jeg kunne bestående af 15 min opvarmning og der efter først 8 min i pace 4.10-4.20, så 2 min pause og derefter en faldende række af intervaller i dette absurde pace 7-6-5-4-3-2-1 minutter – altid med 2 min let jog i mellem.
Det gik ikke helt – så hurtigt i så lang tid, er jeg ikke helt klar til. Og så det pisse irriterende at uret bliver ved med bippe. Jeg pressede og holdt den på 4.22 de første 8 og også i de næste 7 min, men derefter faldt farten til ca 4.30 og jeg kunne næsten ikke overskue det, da jeg nåede til 4 min. Der var stadig lang tid til det var overstået. Og da jeg så kom jeg hjem og konstaterede, at jeg end ikke havde været i pulszone 5, WHAT!!! Det forstår jeg slet ikke!
Maven drillede ovenikøbet – måtte i hækken. Og det er den tid på måneden… Men jeg havde faktisk spist ordentligt i tide, men det var alligevel med rystende ben, at jeg kom hjem og kastede mig over mere arbejde, inden jeg skulle træne igen kl. 16.30. På cyklen – i kælderen.
Jeg har anskaffet et par dimser til cyklen i form af en kadence- og en fartmåler og jeg har ikke rigtig fået det til at virke før i dag. “Der er så meget kvinder ikke forstår” – ja ja eller som jeg ikke gider sætte mig ind i eller ville ønske bare ved et trylleslag fungerede. Orker ikke brugsanvisninger, men til sidste lykkedes det med lidt hjælp fra flere klubkammier. Begge censorer skal åbenbart connectes til mit ur OG så skal der måles hjulstørrelse og skrives ind på uret.
Udsigten fra min cykel er ikke noget at skrive hjem om, playlisten kender jeg efterhånden og mine ben var allerede tunge og trætte, da jeg startede, så de “lange intervaller” på 10 min med 80-85% af max var mere hårde end vanligt ellers. Også på cyklen havde jeg lagt træningen ind på uret og jeg blev så irritereret på det bipperi, at jeg vist fik sagt ” Åh så hold dog kæft” til uret mens Carla hørte det, til hendes store undren over hvem jeg talte med…
Men jeg kom i mål, så godt jeg ku i dag – og det tæller vel også! Gør det ik, chef?
Ps. Kadencemåleren havde målt 89 og fartmåleren 24 km i gennemsnit. Jeg tror på kadencemåleren, men synes farten er noget lav….?
Træner Jeannes svar dagen efter:
Fin fortælling om i går. Det gik ligesom jeg forventede, men det kunne jeg jo ikke sige på forhånd.
Jeg tror der ligger samme problem som på HT. Du skriver selv, at du ikke var i zone 5.
Det vil sige at der fysisk altså var mere at hente. Men mentalt havde du allerede på forhånd besluttet, at den var for umulig.
Vi skal finde nøglen til skatten der ligger der ude og venter. For der er meget mere i dig.
Du løber halv marathon med 5:00 ca uden problemer. Derfor er det også muligt at løbe under 2 km med pace 4:20.
Jeg tror, at du fornemmer du giver den alt, men der er mere! Det ses også på din puls. Det er ligesom på HT, der var jo mere.
Vi skal have dig ud over din grænse, for ellers bliver du ikke hurtigere.
Du har brugt 1-2 dage på at piske en stemning op over passet. Derved er du allerede mentalt træt af det.
Du skal fandeme glæde dig, og være optimistisk før sådan en tur. Det er pisse fedt, og det sparker røv. Det skal du sørger for på dem.
Giver det mening?
Kram fra
Coach
LikeLike