Lækker weekend! Fredag stod den på svømning, og hjemmelavede burgere med Amalie bagefter. Liva havde overnattende kammerater i kælderen og var i godt humør:-)
Lørdagen startede med 19 km løb i sneklædt skov med Jan og Carsten. Det var en dejlig tur – ikke så hårdt som frygtet, mens vi var afsted, men jeg har mærket mine baglår og baller lige siden, jeg kom hjem! Troede ikke løs sne havde så effektiv virkning på de små muskelgrupper i det område…(!?)
Efter lidt sofahygge og rengøring kom min yngste niece på besøg til overnatning. Vi gik snetur med hunden i mørket efter aftensmaden. Balder smed sin frisbee et hemmeligt sted i parken og vi gik hjem uden. Her til morgen dukkede den op igen med Elises hjælp.
Midt på dagen tog Carla, Elise og jeg til Taastrup og Carla spillede stævne med Brøndby u13-1. Hun scorede 6 flotte mål! Liva heppede på basketdrengene i Glostrup hallen imens, og Mark sov ud efter en hård arbejdsnat i Horsens.
Da vi kom hjem fra Taastrup, kom farmor og farfar forbi til en kop kaffe. Jeg burde hoppe på hometraineren, men det blev altså udsat til i morgen… min ugentlige træningsfridag bliver søndag i stedet for i mandag. Sofaen fik fat i mig inkl et glad rødvin…