Dag 3: Debut i bjergene med Sa Calobra (bike 112 km – run 5 km)

Lad mig slå fast med det samme: Jeg er helt høj efter min debut på flere parametre i dag: Det er min første cykeltur i bjergene på racercykel, det er første gang, jeg kører mere end 90 km på cykel (siden 1990 hvor jeg kørte en af de første udgaver af Tøserunden som daværende yngste deltager nogensinde i en alder af 14 år på min skolecykel) og det er første gang, jeg kører den berømte og berygtede stigning og ikke mindst nedkørsel til og fra Sa Calobra. Mere herom i dette indlæg.

Morgenen startede med et kig i skabet: det indikerer ikke ligefrem bade- og afslapningsferie, men meget aktiv ferie. Jeg kan bedst sammenligne dette koncept med en skiferie på højt niveau i en “summer edition” for dem, der har trænet til det.

Det er ganske enkelt genialt det her!

Jeg ville gerne have svømmet med de andre kl 6.45 men min mave drillede. Jeg håber ikke, det er min collitis igen, for jeg er dygtig til at tage min forebyggende medicin.

Vi fik serveret en Udos Choice omega 3 olie snaps til morgenmaden, ned i et hug – det må hjælpe alt sammen!

Mødetid var kl 9 i dag, så vi var der 8.45 for at pumpe cykler og pakke cyklen osv. Efter jeg havde pumpet min, var min forhjul pludselig fladt og punkteret og så gik det ellers stærkt med at få skiftet slange. Jeg endte med at få hjælp af Frank fordi hele holdet stod og ventede og så hurtig er jeg altså heller ikke! Hele to gange måtte vi skifte slange for den første var defekt fra cykeludlejningen.

Men vi kom afsted og dagen skulle byde på 112 km med 2000 højdemeter.

Turene går gennem små landsbyer med torvemarked og cafe-udeliv, igennem bjergene med dufte af fyrretræer og timian, man kan høre drosler og bogfinker der kvidrer og vinden suser. Der er så mange indtryk. Og dyb koncentration om at følge med de andre, give tegn om huller i vejen, holde kadencen og følge vejen.

Jeg var mest spændt på at køre ned af bjerget på Sa Calobra fra de 682 m over havet og de 10 km ned af bakke i hålnålesving. Men jeg gjorde som jeg har lært: bremser ind i svinget, slipper bremsen ud af svinget, læner mig til siden med knæet ud. Det kører bare!

Fuck det var fedt. Jeg har haft en max fart i dag på 57.2 km/t (undskyld mor) og det tog knap 50 min at komme op igen til toppen. Alt under en time er efter sigende godt.

Jeg havde rigtigt godt selskab i Pia fra Holstebro Tri. En mega sej kvinde på 52 med fuld fart på. Vi fulgtes op og ned. 

Da vi troede, vi var oppe, havde vi lige glemt de første 500 m og til sidst kom der altså lidt brølelyde fra to trætte trunter på bakken…

Katrine kørte på et andet hold i dag og har heldigvis haft en succes oven på skæv start i går.

På toppen konstaterede vi, at udsigten er virkelig pæn og min nye hjelm fra Heino spiller bare!

Med på holdet i dag var også Havard som mistede sin ene arm i 1992 som 16-årig i en fiskeriulykke og som træner til PARA VM og OL. Faneme sejt at køre fuldt med os andre. Ikke mange kompromiser her!

Turen tog 5 timer, vi har kørt 112 km, 2089 højdemeter. 

Hjemme igen fløj jeg direkte i havet og ud på en liggestol med et meget nærende måltid. Det er så hyggeligt at sludre om turene og alverdens andre ting med de andre gæster i solen.

Ca 1,5 times tid efter hjemkomst, luntede Katrine og jeg en lille tur langs vandet og sluttede også denne af med et dyb i havet. Det er så skønt det dersens middelhav!

Jeg har stadig gode ben, ingen vabler og kun et meget lille slidsår som jeg havde med hjemmefra, så alt er godt:-)

Hvor er jeg dog heldig og priviligeret over at sådan en ferie er fysisk og økonomisk mulig!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s