Det har været endnu en begivenhedsrig weekend! Det stod ned i stænger i går mens Mark og jeg var i skoven og sanke brænde fra 9-15, Carla var samtidig til indendørs fodboldstævne og Liva var til skillz med basket pigerne.
I morges hold det heldigvis tørt og efter en hundeluftning fra morgenstunden, daffede jeg mod Virum/Holte til Geels bakke og vinterens første udgave af Trailman Winter serien. Imens var Mark på Hundeskole med vores teenagehund og Liva, der havde overnattet hos basket veninde, var taget til stævne.
Løbet finder sted på og omkring den nedlagte skihopbakke kaldet “Holte-kollen”.
Vi var næsten 400 løbere denne gang. Og regnen kom seføli! Sporet var ellers dejlig mudret oven på regnen igår og fuld blade og fremskudte rødder. Ruten gik over flere væltede stammer på skift i single track mellem træerne op og ned af bakke og ude på stierne.
Trailman stævnerne er meget “loose” arrangeret og jeg kan egentlig godt lide det. Ruten i dag var annonceret til 2 runder a 6 km men der var målt forkert op, så den var kun 4.3 km. Sidste år løb vi forkert i Rude Skov. Man kan vælge at blive sur over det og være den “skuffede kunde”. Det er livet lidt for kort til, når det har været en god oplevelse. Jeg synes ruterne er sjove og at det er meget fedt, det er sådan.
Anklen holdt og hoften holdt! Yes:-)
I mål er der chips og sodavand, men jeg nåede ikke meget af det. Jeg skulle afsted for at hente Liva fra stævne på Nørrebro. Jeg blev nr 13/75 kvinder og 111/395 totalt. Tilbage i bilen skiftede jeg tøj siddende på passagersædet. Jeg syntes selv, jeg havde været smart, da jeg satte bilnøglen i tændingen,så den ikke blev væk i alt det våde tøj…
Færdig med tøjskiftet, ud af døren, smækkede døren bag mig, rundt om for at tage i døren i førersiden,den er låst! Fuck og nøglen sidder i tændingen!
Jeg er smækket ude….!
Hvad gør en klog? Helst i en fart, i regnvejr, i 3 grader koldt blæsevejr kun iført skiindertrøje i uld og tynde løbebukser….?
Jeg lånte en telefon af en medløber, ringede til Mark og fik ham til at komme med en nøgle. Men stort ser samtidig var der en anden medløber (dyrlæge Julie) som spurgte om jeg ville have lift for at undgå at stå i kulden. Ja tak! Men da vi havde vendt bilen, fik jeg øje på Anette og Rene fra klubben. Vi holdt ind til siden og jeg løb over til dem og de gav mig et lidt hele vejen hjem, hvorefter Mark og jeg så kunne hente bilen. Liva fik er lift hjem fra stævne…
Tak for hjælp og god karma!
Weekenden i øvrigt har budt på en hyggelig fødselsdag og en kedelig konstatering af, at jeg nu har fået endnu et udbrud af Colitis Ulcerosa efter der har været ro i mere end 1,5 år. Det er mega øv, men jeg vil ikke tage forskud på sorgerne. Hvis det går som de andre gange, varer det “bare” et par måneder med smerter og meget mærkelig mave…
Fotos er fra Trailman Danmarks Facebookside