Den sidste uge

Jeg kan mærke begejstringen ved mange ting for tiden. Der er så mange gode ting i kalenderen. Så mange gode oplevelser bare i denne uge 🙂


I søndags havde min store datter på 12, hunden Balder og jeg en skøn løbetur til havet i sommerhuset. Bagefter hoppede vi i  – en kold dukkert og hjem under den varme bruser.

Tirsdag løb jeg til og fra job – og nåede også til svømning. 26 km løb og 1,6 i svømmehallen. Mine HOKA sko er simpelthen geniale. Jeg er særligt glad for mine Infinite. De støtter enormt og mine vabler er helt forsvundet. Mine Clifton 3 er også gode – men bedre på de lidt kortere og hurtige ture. Infinite kan jeg fortsætte uendeligt i. Og de skal stå distancen ved 6-timers løb om 3 uger…

Onsdag og fredag var jeg på den skønne nye transportcykel til og fra job og torsdag nåede jeg 11 km løb med 4×1 km intervaller.

I dag mødtes jeg med nogle af de træningskammerater, der har Jeanne, som personlig træner. Vi skulle gennemføre 1000 m test på 50 m banen i Vestbadet. Jeg har ikke kastet særlig meget energi efter svømningen på de sidste. Bevares, jeg får da svømmet, men jeg sparker ikke røv. Så jeg skal vist være glad for at slippe igennem 1000 m på 20.59. Så er der plads til fremskridt i løbet af det kommende år…

I aften skal jeg se lidt af IRONMAN fra Kona og ellers står den på Eremitageløbet i morgen. Carla har spillet kamp i dag og Liva skal til stævne i morgen. Mine forældre kommer og assisterer, for i morgen kan vi ikke være så mange steder på en gang.

Derudover glæder jeg mig enormt til flere store ting det kommende år – både træningsrelaterede og ikke træningsrelaterede:

  • Min mand og jeg skal på kæreste tur til Rom om en måneds tid. Vi skal bare nyde – og kun nyde: byen, mad, vin, friheden, hinanden.
  • 6 timers løbet 29.oktober
  • Turen til Vietnam til vinter – med hele familien – mine forældre, søster, svoger og niecer.
  • Træningslejr på Mallorca til april med Katrine
  • Min første swim-run med Caroline 1.juli
  • …og så IRONMAN  CPH 20. august

Jeg er let at begejstre og glæder mig generelt meget til ting og over ting. Så disse store oplevelser, der venter, begejstrer enormt. Der går næsten ikke en dag, uden jeg tænker på enten dem alle sammen eller flere af dem. Jeg elsker at glæde mig til ting. Alt er godt!

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s