Tænk at man kan få så mange erfaringer på 5 kvarter ! Jeg sidder med følelsens af både at være en bitterfisse lige nu og en “fuck os’ – jeg ka selv”
Efter at have sendt familien i sommerhus ved middagstid, drog jeg selv til Farum og det første lille stævne i år. Indendørs 500/20/3.
Svømningen til Mini Tri foregår i 50 m bassin rundt langs kanten i en firkant. Jeg lå hurtigt og slåssede med de store drenge, mine briller blev halvt slået af, jeg blev hevet i fødderne og fik en albue i nakken – alt sammen på bare 500 m. Men jeg var først op af vandet – blandt pigerne forstås!
Et skift i omklædningsrummet i svømmehallen til cykelsko, lange bukser, lang bluse og cykeljakken – ud af svømmehallen i løb til cyklen. Skred i måtten og måtte ned og ligge i døråbningen… Nej ved du nu hvad…
Hurtigt hjelmen på og Anders fra Lapio råbte i mikrofonen, at jeg var første dame. Så fik jeg blod på tanden…
Jeg lå fint med 33 km i snit indtil 7,5 km hvor jeg fucking punkterede! Jeg har lige gennemgået hele cyklen og synes den var klar, så jeg var mildest talt bitter mens den ene efter den anden overhalede mig. Det tog mig en krig at få dækket af og jeg tabte hele 15 minutter på det crab. Jeg skal sku hjem og øve slangeskift!!!! Der var flere som tilbød hjælp, en enkelt stoppede sågar, men jeg ville selv klare det.
Jeg hentede ca 12 kvinder på cyklen og jeg var direkte fanden i voldsk, da jeg kom i løbeskoene, hvor jeg hentede 9 kvinder. Anders råbte at jeg lå nr 12 v T2 (i min AG) og spurgte om jeg var ok.
Nå men fuck det – nu er jeg i gang og jeg har fået vigtige erfaringer – erfaringer jeg gerne vil undgå til de store stævner, tak! Næste gang napper jeg dem alle sammen!
I bilen i solnedgangen på vej til sommerhuset måtte jeg synge en del med for fuld skrald for at blive i godt humør… Og for at få fjernet hønserøven om munden ☺️