Ironman Barcelona 2026?

Mit opslag om livstransition satte sgu tanker i gang i mit eget hoved. Og de blev forstærket af en hel kort besked d. 24. august kl. 7.57 fra “mit andet M” aka Mellanie, som havde læst mit indlæg.

Der stod: “Skal vi køre Barcelona hel sammen næste år?”

Jeg fik en akut instant oprigtig trang og lyst til at kaste mig ud i triathlon igen og køre min 3. Ironman til næste år – sammen med min yndlings triathlon-legekammerat og fortrolige på alle parametre. Ikke bare race-day, men også al træningen – at “være sådan en der træner til Ironman” – igen.

Lært af den seneste tids erfaring med stærk vægelsind, har jeg nu sovet på det i flere uger og jeg kan stadig mærke det! Jeg går så småt og planlægger min hverdag med træning af tre discipliner og jeg har også haft de indledende “forhandlinger” med min enormt tålmodige mand, som er den virkelige Ironman når han udholder sin kone igennem alt dette.

Jeg kan simpelthen se det for mig! Denne gang er ambitionerne lavere ift egen præstation, jeg er blevet ældre og ikke nær så hurtig, men jeg trænger til at gøre noget andet end at samle på marathon, jeg skal nok komme i klub 100 indenfor en overskuelig fremtid. Jeg forventer at nå omkring 70 marathon inden året er omme.

Min motivation for Barcelona er:

  • Det bedste ved det er, at Mellanie og jeg gensidigt “forpligter” hinanden i træningsperioden. Vi kan støtte hinanden på dårlige dage og køre nogle af de længere cykelture sammen. Det bliver vores begge to’s tredje hele Ironman.
  • Det bliver dejligt at skulle rejse sammen med “Cirkus Vendt” og bo i airbnb sammen – Rene er også godt selskab (og super skrap til det med at samle cykler og jeg ved jeg får brug for en livline :-S ) Vi kan tage vores “Orange børne-veninde t-shirts” på i flyveren 🙂
  • Jeg har aldrig været i Barcelona!
  • Det passer perfekt med, at jeg har tilmeldt mig Uperforms træningslejr i uge 18 næste år.
  • Jeg melder mig ind i Hvidovre Tri, hvor jeg kender flere allerede atleter
  • Jeg elsker den følelse af at være “trænet”, som kun en kombination af alle tre discipliner giver
  • Jeg elsker RACE-DAY og målstregen med det røde tæppe!

Min træningsplanlægning indeholder følgende overvejelser:

  • Oktober: Jeg påbegynder svømning mandag morgen tidlig før arbejde og torsdag aften, som supplement til, at jeg fortsat primært løber, men skal aflastes på løb, da mine knæ bliver ved med at drille. Løber 1 marathon i slutningen af oktober.
  • November: fortsat svømning og 2 marathon
  • December: fortsat svømning og 3 marathon (adventskalender)
  • Januar: De første 3 mdr. af året har jeg fortsat fokus på løb og svømning, fordi jeg er tilmeldt Wayout Backyard i marts sammen med Mandy og Jeanne. Mandy gav mig desuden et startnummer til marathon ved. Hammertrail i føsdasgave og det er god træning frem mod Backyard
  • Februar: Svømning og løb og skiferie
  • Marts: Svømning og løb og Backyard i Silkeborg
  • April: Fortsat svøm, nu kortere løbeture og påbegynder cykling til og fra arbejde helst to gange om ugen til og fra Køge. Ingen marathon
  • Maj: Uperform træningslejr på Mallorca og Cph Marathon.
  • Juni: Svøm i Open water, 1/2 jernmand forventeligt i Køge – og Roskilde Festival.
  • Juli: Fortsat OW svøm og løb og skruer op for cykel – sommerferie
  • August: lange cykelture hver weekend, længere brick-run efter cyklking, fortsat OW
  • September: Jeg fylder 50 og skal fejres i den første weekend, derefter fortsat mængde med krydspas, måske en kvart Kalvebod tri og derefter nedtrapning
  • Oktober: afgang efter Carlas fødselsdag 29.9 og så RACE!

Hvordan ser træningsugen ud i perioden fra træningslejren på Mallorca i april og frem til race ?

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag
MorgenMorgen-svømningCykel t/r Køge 60 KmCykel t/r Køge 60 KmLængere cykelturLængere løbetur
AftenOff bike runIntervalløbAften-svømning

Billetsalget starter først i starten af oktober, så jeg har stadig et par uger til, men det føles så rigtigt. TRI ME! Tror sgu jeg er GAME ON!

3 thoughts on “Ironman Barcelona 2026?

  1. DET vil jeg glæde mig til at følge på din blog. Din træning. Jeg er en af dine “ghost”-læsere. Kommenterer sjældent, fordi jeg normalt ikke kan hitte ud af komme til at lægge en kommentar – men jeg har læst med siden 2018.

    Liked by 1 person

Skriv et svar til Helle Stougård Annuller svar