For 4. år i træk, stod den i dag på Thy Trail Marathon! Og endnu engang blev turen en ny oplevelse i Thy. Ruten har aldrig været mere tør end den var i år. Normalt har vi fødderne i vand mere end 40 gange, i år blev det kun til 7 gange, så det var det rene svir – vandmæssigt – at løbe i år. Der var endda medvind igen, men det var stadig ikke let – til Danmarks barskeste marathon.

Mandy hentede mig i Køge på mit arbejde i går ca 14.30 og vi ankom i Agger i Martins sommerhus ca 18.30. Jeg kender Martin via Sussi fra min mødregruppe og vi har løbet sammen de sidste par år.

Ved 20 tiden ankom Charlotte og Mark, venner af Martin fra triathlon, supersøde og vi hyggede nogle timer før alle måtte i seng relativt tidligt.

I morges var vi oppe i fin tid og der var afgang til Lodbjerg Fyr 9.20. Vi nåede lige at sige hej til Poul og Kent fra ALOT – oppe i fyret som vi plejer.

Starten gik kl. 10 – denne gang uden Sussi og Niels, som i år var på 11 km ruten. Mark løb halvmarathon med start kl. 12. Mandy var lynhurtigt fra start og Martin og Charlotte lå også foran mig. Normalt har vi våde fødder i is-vand få 100 m efter start, men det var der ikke noget af i år – der gik mange km før vi fik våde fødder.

Efter ca. 11 km nåede vi Bette hav, en vandstrækning som sidste år var 3-400 m og tog 7 minutter at passere. I år var det bare 30 meter med vandpytter. Charlotte og Martin var synlige for mig umiddelbart før de gik i Bette hav og igen lige før 1/2 marathon starten, som er halvvejs på ruten, eftersom det er et A-B løb, fra fyret til Klitmøller.

Efter ca. 18 km ramte vi stranden for første gang efter lange stræk i hedelandskab i National Park Thy. Sandet var så klistret og tungt og tog bare fat i mine fødder. Jeg følte, at jeg kun lige havde fået styr på min vejrtrækning, pulsen havde galopperet op og ned stort set siden start. Intet flow andet end nogle få km. Jeg døde der mellem 18-23 km, syntes det var helt urimeligt hårdt. Der var nok 25-30 løbere der overhalede mig lige der, jeg havde ellers været i overskud indtil da, så det var røv og nøgler.

Ved halvmarathon starten er der også et depot og der så jeg igen Martin og Charlotte – på vej ud af depot, som jeg var på vej ind. Længe kunne jeg se dem indenfor en overskuelig horisont, men jeg havde kun en fart. Måtte gå op af alle sandbjerge og små bakker. Så det tog lidt tid at indhente dem 🙂

Lige før 30 km kunne jeg se, at jeg ville hente dem og det gav mig ny energi. Og de næste 12-13 km føltes det som om jeg var flyvende, jeg blev ved med at overhale alle dem der havde overhalet mig v halvmaraton – også selvom jeg også måtte gå op ad alle bakker.

De sidste 2,5 km er igen langs havet i det magnet-agtige kviksand, som bare trak en ned og umuliggjorde ordentlig fremdrift. Jeg fulgtes med en gut nok 10 år ældre end mig med gul kasket og vi pacede hinanden godt frem og holdt hinanden op på at komme løbende i mål. Der var medvind i år med vind fra syd/sydvest og kun enkelte få dryp efter kl. 14.

Jeg kommer i mål i tiden 4.55 ny næstbedste på denne rute og i mål som nr 16 ud af 32, kun 5 minutter efter Mandy som havde haft kramper siden 27 km og kæmpet med at komme i mål.

De andre år har været henholdsvis medvindsmarathon, modvindsmarathon, swim-run marathon så i år er dermed endnu engang en ny oplevelse – sandet var ekstra “mærkeligt i år”.

I takt med at vi kom i mål, fik vi en skylder og tørt tøj på og så fik vi suppe og æbleskiver i redningshuset – som vi plejer 😉

Hjemme i sommerhuset i Agger blev der tændt op i vildmarksbadet og vi havde lasagne fra i går som lynhurtigt blev varmet i mikroovnen, inden alle mand begyndte at gabe og sukke om kap i sofahjørnerne…