Formentor og hjemrejse

Sidste dag er altid blandet: vemodig fordi en fed uge er slut og samtidig glæder jeg mig til at komme hjem med fornyet energi og glæder mig helt vildt til at se min familie. Det er sundt at savne og mærke hvad der betyder noget!

Dagen startede med 1400 m i havet mellem de to broer. Efter en langsom morgenbuffet og nedpakning af grej, cyklede Vendterne og jeg mod Formentor. Mellanie blev dårlig før opkørslen, så jeg kørte selv ud til fyret og spiste en rulle vingummi.

Så kørte jeg til Port Pollensa og spiste min rygvarme sandwich på en bænk på havnen og sluttede af med at runde Can Picafort på tilbagevejen.

Tilbage på hotellet rokerede jeg rundt i min kuffert og smed mig på stranden. Jeg fik afleveret min cykel, hoppede i bad og kl 17 blev vi hentet mod lufthavnen. Lige efter vi havde fået besked om at flyveren var 5 timer forsinket…

Men det tager vi i stiv arm: shoppede lidt i lufthavnen, sad længe over maden og fandt så VIP LOUNGEN som Rene og Mellanie har adgang til. Her var der fri bar mm så her hænger vi ud indtil flyet letter ca kl 01. Forsinkelsen skyldes utilfredse flyveledere i danmark – uden jeg ved så meget mere, så skal vi vist hjem og søge kompensation 😎

Samlede tal for ugen: 615 km fordelt på

  • Svømning 7.1 km
  • Cykling 564 km
  • Løb: 44.6 km

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s