Helt ærligt: jeg er overrasket over hvad kroppen kan. Jeg byder den lidt af hvert og en hel del for tiden! Efter en cykeltur fra kl. 9-18, henover næsten 2400 højdemeter, 4 bjergtinder og efter 5 liter væske af forskellig slags, har jeg varme og ømme ben, og er helt høj i mit hoved. Spændende om jeg kan sove i nat eller om jeg bare cykler og cykler – opad og måske i særlig grad nedad igennem de mange sving. Men jeg gjorde det! Ikke siden 2019 har jeg cyklet så langt eller så meget op og ned og det var fedt – og jeg ku!

Der var tidlig afgang i morges kl.9 for det ville blive en lang dag i sadlen. Vi kørte først over stigningen ved Orient og den var rigtig flot med sine to skaldede tinder – en på hver side. Så havde vi en mindre stigning på virkelig elendig asfalt og med mange huller i vejen, før vi kom ned for foden af stigningen til Soller – min favorit opkørsel, en ca 5 km lang med 5.5% stigning. Jeg elsker den – den er så harmonisk og jævn og udsigten meget smuk. Jeg kom op på lige under 20 min og delte en cola med Lisbeth på toppen, mens vi fyldte mere vand i dunkene. Vi har 25 grader og det er varmt på cyklen.

Nedkørslen fra Soller er sjov – mange korte hårnålesving, hvor man skal afpasse farten. Da vi kom i bund havde gruppen en punktering og den blev klaret mens mange ventede i rundkørslen i Soller. Vi kørte ned til Port de Soller og nød havnens smukke placering og spiste rygvarme madpakker suppleret med kolde drikkevarer fra Spar købmanden. Der har jeg aldrig været før og det var også meget smukt.

Jeg elsker at køre nedad, jeg er god til at håndtere farten og vide hvordan jeg skal placere mig i svingene. Jeg overhaler gerne nedad – men ikke så meget opad i år. 😀 Jeg ved godt, at jeg ikke skal sammenligne med 2019 for selvfølgelig er tiderne langsommere end dengang.

Efter rygvarm madpakke går det for alvor opad – fra Soller er der næsten 14 km op til Puig Major – Mallorcas største bjerg. Det tager en evighed at køre den. Den er ikke så jævnt stigende som Soller stigningen, så den bliver mere rodet og kluntet at køre. Jeg klarede det på 1 time og 5 minutter – og den føltes endeløs. Jeg havde mega-ondt af at sidde på sadlen opad til sidst, men vidste jo at der kun var en vej – op! Da jeg endelig kom op, snurrede det i hele kroppen, og det føltes som om jeg var ved at flække midt over på langs, men efter 5 minutter er man faktisk klar igen. Den gode udsigt og en smeltet Twix chokolade hjælper på det.

Resten af turen hjem – ca 50 km – er ok nem derfra. Det går lidt op og ned fra Appelsinmanden og ca 10 km frem, men så går det rigtig meget nedad fra Col de Feminia. Vi lå på tog af hinanden de sidste 20 km – dvs Sofie (træner) og Ghita trak toget på fornemmeste vis.

Da vi kom hjem, rystede jeg benene på 2 km i løbeskoene og gik så i havet med al mit løbetøj på. Ligita som jeg har kørt en del ved siden af, har sin mand med herned og var blevet lovet bobler, når hun kom hjem og jeg blev inviteret på et (pap)glas i bikini på badebroen – de var vildt hyggeligt.

Vi kom sent ned til mad og jeg nåede kun lige en snak med familien derhjemme: Liva har fået 12 i sin SRO i 2.g i dag i sin mundtlige fremlæggelse og vildt god feedback, Carla har spillet en skidegod kamp og Mark sørger for at alt glider glat mens jeg er væk – tak skat for det!

Resten af aftenen gik med et skrive dette indlæg som jeg næsten har været for træt til fra min fine lille lejlighed som er min bolig denne uge.