Efter et par dage på seminar i Helsingør var jeg helt mør og klar til weekend uden alt for mange planer – genopladning var eneste mål.

Sov længe lørdag, gik formiddagstur, satte en vask over. Forsøgte at få Carla på et tog til Fyn men alle DSB tog i Danmark var ramt af signal IT-fejl, så vi kørte forgæves hjem igen.

Kl 12 mødtes jeg med Mellanie til løbetur i det smukke vejr, skoven er såååå smuk lige nu og vi har overvældende høje temperaturer. Tre dyp i det lækre hav blev det til efter løb, før vi spiste en lækker græskarsuppe blandt halloween udklædte børn på strandcafeen i Brøndby. Det er så hyggeligt der!

Resten af lørdagen blev brugt med Strikketøj, Lego og min yngste niece. Vi har mega hygget – blandet slik og set Disney film. Meget tiltrængt! Jeg kom til at tilmelde mig Soul Trail halvmarathon om 14 dage i Holte.

Søndag startede tidligt pga vintertid. Efter niece-afhentning stod den på lidt mere rengøring og kl 15 mødtes jeg med Jeanne til social halvmarathon i Hedeland – bare hun og jeg. Jeg havde en del mavekriser de sidste 5 km men rundt kom vi. Benene holdt og snakken gik livligt. Motion er dejligt alene men meget bedre sammen med andre.

For tiden er jeg lidt skrøbelig, så jeg har ikke mod på for mange mennesker af gangen. Ugen der er gået stod på 5 års dagen for Livas ulykke. Den har jeg været meget mærket af i år, måden vejret og lyset er på minder mig meget om den tid for 5 år siden. Vi kæmper stadig om forsikringen og håber at afslutte sagen før jul. Liva har desværre varige men og skal leve med kompensationsstrategier ift sin energi, hovedpine mm for altid. Det er et fact som vi skal acceptere selvom det er virkelig svært.

Sådan et seminar med alle mine 150 kolleger kan være svært at være i, når følelserne af private grunde er uden på tøjet. På seminaret på Konventum for et år siden havde jeg en enormt dårlig oplevelse med en række besvimelser og slog hovedet og havde tre uger med en mindre hjernerystelse. Det var derfor ikke ligefrem lysten der trak, ift at komme retur til lige det sted. Jeg havde sidste år kun få uger med de symptomer og gener som Liva nu lever med. Det var en vild øjenåbner.

Stemningen i Hedeland i dag, beskriver meget godt min State-of-mind…