Broerne i Hornsherred

Jeg kommer bare ikke nok ud på cykel for tiden! Men hver gang jeg gør, genopdager jeg, hvor godt jeg kan li det. I dag lykkedes det endelig med en tur – rundt om fjorden i Hornsherred i god vind. Der var så mange fine broer, over veje og sund, som vi kørte under og over. Danmark er så smuk og grøn og selvom benene var lidt tunge og vi sprang intervallerne over, så var det en dejlig tur med masser af snak og latter. Der er enormt mange indforståede ting, der opstår på de her 100 km ture og som er svære at forklare for andre, men det er derfor jeg bedst kan lide at køre med selskab.

Det blev til et lille bagerstop i Skibby

Jeg får primært prioriteret løb og have i de her Corona dage hvor Danmark er ved at genåbne men jeg stadig arbejder hjemmefra – formodentlig helt til august. I går blev fortovet luget for ukrudt mellem bygerne og hækken klippet efter aftensmaden. Og jeg finder en overraskende god tilfredsstillelse i at få ordnet gøremål herhjemme og kørt skrald og gamle ting på genbrugsen. I går da jeg var derovre med andet læs, blev jeg mødt af den kvindelige medarbejder på pladsen som smilende sagde: “hvor er du flittig” – genkendt som fast besøgende hver weekend de sidste mange af slagsen:-)

Ift løb skal jeg om en uges tid igen prøve noget nyt: i uge 25 skal jeg løbe dobbelt marathon fordelt som “etape alot“ fra mandag til fredag som til sammen giver en Marathon og så en fuld Marathon om søndagen. Det bliver lidt spændende hvad om kroppen siger til at løbe 6 ud af 7 dage på den måde. Jeg har lidt væskeophobninger på begge ydersider over anklerne som jeg nærmest altid får. Men mon ikke det går. Farten taler vi ikke om. Jeg har 3 Coronakilo mere at bære rundt på, såååå…

Nu vil jeg gå i kælderen og sortere noget mere eller spartle en væg. “First spartling then a zip of sparkling”:-)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s