2020 “aflyst”

Alle de triatlonstævner, jeg var tilmeldt i 2020 er nu officielt aflyst. Jeg var tilmeldt 3 stk 1/2 IRONMAN stævner (Herning, Stevns og Silkeborg), og Silkeborg er i den forgangne uge røget som det sidste. Jeg kvalificerede mig jo til Age Group landsholdet sidste og kunne have racet i landsholdsdragten i år. Men det er der ingen triatleter der kan…

Derfor har jeg skrevet til Dansk triatlonforbund for at høre hvad de tænker om det der med Age Group Atleter. De overvejer at udskyde det hele et år, hvilket i min optik er perfekt, for så kan jeg fortsætte med at læne mig lidt tilbage og træne vedligeholdelse og forhåbentlig race som for “landsholdet” i 2021 🙂

Jeg får løbet. I sidste uge blev det til lidt mindre og det var ret godt. Min krop trængte til restitution, og da jeg endelig kom afsted, 5 dage efter Marathon, havde jeg lidt ekstra at skyde med. Fedt at mærke lidt fart igen og ikke bare distance og mængde.

Jeg savner min transportcykeltur til og fra arbejde. Men jeg lufter tricyklen ca. en gang om ugen, men jeg gider ikke vaske og ordne en masse, så det er kun når vejret er til det.

Svømning i havet bliver det også til ca en gang om ugen og når vejret er hæderligt. I går var havet ca 14-15 grader og vi svømmede “hele” 2000 m for første gang på trods af bølgegang og kraftig tangdunst.

Jeg nyder for det meste “roen” og at træne mere lystbetonet og uden træningsplan. Det nye værelse ovenpå, som er indrettet til kontor efter Carla er rykket i den nyrenoverede kælder, fungerer super godt som hjemmearbejdsplads selvom morgensolen fra øst varmer i kinderne. Når arbejdsdagen slutter hopper jeg i træningstøjet og får lidt luft.

Alle foto: Gitte Vognsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s