Der er noget i luften. Det kroniske efterår har spist vinteren og ladet foråret komme alt for tidligt som dessert. Så jeg har pakket hometraineren lidt sammen og skiftet hjul på cyklen, fået hjælp af Rene til at trimme gearjusteringen og i dag var jeg på cykel til og fra arbejde for lige at teste om alt spiller. Det gør det, så nu er det slut med bilen til Hillerød om tirsdagen. Jeg har bestilt nye puder til mine aero bars for de er ret trætte efter 3-4 sæsoner.

Det var en fryd at cykle i dag – også selvom jeg kun kørte til Valby. Jeg vidste slet ikke at jeg havde savnet det så meget.

Efter arbejde ville jeg løbe/gå med Balder i skoven og solen var fremme. Spontant joinede Mellanie, Billie og Cannes, så det var en virkelig forårs-kriller-agtig tur i Vestskoven hvor vi undgik at blive viklet alt for meget ind i hundesnore. Balder fik trænet instinkterne, da han jagede alle fårene op langs hegnet – man er vel fårehund! Turen rundt er 6 km og tager 45 min i hundetempo og er en ny bonus jeg ofte når om torsdagen sidste på eftermiddagen. Jeg her løbet 466 km i år i ALOTs 2020 Challenge, så jeg er fint med.

Efter jeg havde kørt Carla til fodbold og lavet lidt mad, nåede jeg til svømning kl. 19. Så jeg har haft gang i alle discipliner i dag! det var kun Jesper og mig i dag, alle andre var sløje eller travle. Så jeg fik en dejlig masse feedback og prøvet alt muligt nyt af. Jeg har genoptaget træningen af kolbøttevendinger – det kører ikke helt for mig, men mon ikke det kommer hvis jeg fortsætter?

Da jeg kom hjem fra svømning, var Carlas verden faldet sammen. Der er igen ændringer i fodboldholdet og hun skal endnu en gang spille (delvist) på et andet hold og var dybt ulykkelig. Det har desværre kendetegnet hendes fodboldkarriere de sidste 3 år. Mit hjerte bløder. Hun vil bare gerne høre til på et hold og have det sjovt med fodbold, men bliver kastet rundt fordi hun har en alder lige mellem to hold.

Ugen, der er gået, har budt på en “afgørelse”: Før skiferien meldte jeg mig til et klinisk forsøg på Hvidovre Hospital til at teste et nyt præparat mod min Colitis Ulcerosa, som har været on/off “urolig” de sidste måneder. Jeg har ikke et udbrud, men jeg er stadig plaget af meget udfordrende mave og hækbesøg under løbeture. Så selvom jeg synes ALT ved forsøget er klamt (man skal drikke ormeæg) og ALT det, jeg hader (blodprøver, hospitalsbesøg hver 14. dag, kikkertundersøgelse osv.) , så meldte jeg mig. Det kunne jo være det kunne blive bedre…

Efter jeg var til konsultation i sidste uge, et par prøver osv, fik jeg svar om, at jeg pt. er “for rask” – og det er jo godt. Jeg kan altså ikke være med i forsøget lige nu, men hvis jeg bliver dårligere og mere syg (hvilket jeg selvfølgelig ikke håber, jeg bliver) kan jeg komme med. Jeg håber maven bliver bedre for nu starter sæsonen. Der er bare 14 dage til Sydkystløbet ½ marathon, hvor vi er 26 fra klubben, der stiller op. Og jeg vil gerne være fri for at spise imodium på raceday…

Carla er faldet i søvn på sofaen mens jeg skriver dette. Udmattet af dagens strabadser. I morgen venter sommerhuset – og cyklen skal med til Veddinge Bakker. Sæsonen er i gang…