Skiferie i Zillertal

Billie Eilish synger “No time to die” i mine ører – det bliver uden tvivl soundtracket til dette års skiferie. Vi hørte den allerede i bilen på vej til Vejle, hvor vi steg på en hotelbus til Østrig.

Det lykkedes os at finde økonomi til at komme afsted på ski. Bestilt 10 dage før afgang:-) Det er Livas 14. og Carlas 13. uge på ski. De to lækre teenagere står begge to bedre på ski nu, end jeg gør på min 27. uge… Det er en udtrykt fornøjelse at iagttage dem indtage pisterne som om de aldrig har foretaget sig andet end at suse ned at bakkerne.

Vi har været i Zillertal med hotelbus- et genialt koncept, der giver 8 heeeele skidage, udhvilede – for ingen af os har kørt bil eller co-drivet hele natten. Vi steg på en bus fredag kl ca 15, fik 3 retters menu, vin, spil og hygge ved eget bord, indtil vi selv kunne bestemme, hvornår vi ville gå i egen seng med dyne og pude for at sove hele natten. En slags mega autocamper:-) Vi var 19 gæster i en dobbeltdækkerbus med plads til 30 passagerer – og alle havde både sæde og seng. Genialt koncept!

Vi har stået på ski i alle de fire områder som superskipasset giver adgang til: Mayrhofen, Zell am Ziller, Kaltenbach og på Hintertux gletcheren. Det er dejlige områder med forskellige sværhedsgrader- primært rødt.

Man skulle tro, jeg stadig blev bedre til at stå på ski for hvert år der går, men jeg oplever det ikke helt😳. Jeg ligner stille og roligt en gammel kone, så snart pisterne er kørt op pga varmegrader og manglede sne. Det er ynkeligt. 🎿 Jeg styrter for et godt ord, men jeg tager også chancer og kaster mig ud i det. Jeg havde mit til dato flotteste styrt på en skiferie NOGENSINDE da vi kørte på Harikiri – en af Europas stejleste pister med 78% hældning. Jeg kurede nok 150 m på siden i en enorm snesky. Og jeg syrer overraskende hurtigt til i lårene på trods af, at jeg dyrker mere end gennemsnitligt meget sport.

Vi boede i Ramsau – lige op af skibussens “haltstelle” i et lille gasthaus med 500 m til indkøb og et par restauranter. Der var 2-3 km til hvert skiområde, men samtidig havde vi helt fred og ro:-). “Frau Mutti” elskede at sludre og jeg forsøgte mig på mine tyske gebrokker. Jeg var ligeglad med om det kom helt rigtigt ud, men jeg er virkelig ringe til tysk på trods af at begge mine forældre har undervist i sproget i 30 år. Men som årene er gået, kaster jeg mig mere ud i det og er mindre bekymret om det er helt rigtigt. (Så længe mine forældre ikke lytter med, så lader jeg dem føre samtalerne…)

Jeg har løbet de eftermiddage, jeg havde lyst og det kunne passe. Jeg elsker synet af bjergene og bare det at være, hvor der er ro og frisk luft! Selvom dalen har været overvejende grøn, så har det været nogle meget forskellige og dejlige ture:

  • 6 km “sondering af området” søndag: hvor bor vi og hvad er der i området
  • 9.5 km mod Mayrhofen og hjem via stejle vandreruter i bjergstierne mandag. Noget kuperet og strabadserende må jeg sige! Jeg måtte vende om fordi min sti bare blev ved med gå opad.
  • 10.2 km landevej “ud og hjem tur” onsdag forbi alle staldende med køer, geder og får.
  • 6.8 km langs floden fredag i selskab med hundeluftere og en del lokal træ-kunst placeret langs ruten.
  • 7.1 km “pænt farvel tur” startende oppe langs bjerget og sluttende ned langs floden med den flotteste solnedgang.

Lige før vi tog afsted fik jeg mig et par Airpods, og det er virkelig fedt ikke at rode med ledning til musikken både på hometraineren og på løbeture! Jeg har godt nok skulle “låne dem” af min ældste hver gang jeg skal bruge dem, men det er ok:-)

Vi har haft det skønt både med ski, besøg ind i Hintertux gletcherspalte og sejlet på underjordisk is-sø, vi har kørt rodelbahn og spist afsindig mange chokolader. Drukket glühwein og spillet snyd. Spist gullashsuppe, apfelstrudel, og gröstl, og snitzler. Fået sol på næsen, ømme lårbasser og tør hud på hagen:-)

Samlede km på ski ca. 280 km og løb 39 km.

Jeg elsker ski og aktive ferier! Om det er på ski, på cykel på Mallorca, riverrafting i Colorado, windsurfing i Koroni, klatretur på Kragerup, så er det No time to die!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s