Søndagens Skovmarathon i Hillerød med en håndfuld klubkammerater fra Alot sluttede lidt træls for Morten, da han styrtede og tog fra med ansigtet. Caroline og jeg tog med på Skadestuen, så han ikke skulle køre bilen hjem. Efter et par sting, der lappede læbe, næserod og næsetip sammen og en henvisning til tandlægen for at ordne en flækket tand og et par andre, der var slået op, kunne vi køre hjem med den skadeslidte til et par dage på langs. Så Carolines og mit målfoto er lidt alternativt… God bedring Morten!

Skovmarathon var et fint løb i Store Dyrehave ved Hillerød. Jeg lagde ud sammen med Mandy – alt for hårdt. Der er jo bakker overalt i den skov og Mandy er et energibundt, som er svær at følge med. Ved 8 km løb Mandy videre selv og jeg var døden nær resten af turen. Men skoven var såååå flot og det var vindstille og fint. Det er ikke sidste gang, jeg løber det løb. Tiden blev 1.46. Nr 25 ud af 140 kvinder. Ok med skovunderlaget, det noget bakkede terræn og den flaske cava, jeg indtog i aftes med Amalie taget i betragtning…

I går nød jeg i øvrigt virkelig at se Liva spille kamp med sit baskethold – u17 drengeholdet. De er kun to piger tilbage fra det gamle pigehold, så de er nødt til at spille med drengene. Carla var med på tilskuerrækkerne og det var en fornøjelse at se Livas koncentration, dedikation og fulde fokus. Hun henter så meget energi i sin basket. Carla skulle have spillet fodboldkamp, men den blev rykket da de ikke kunne stille hold. Regnen tissede ned så det gjorde ikke noget at være tilskuer indendørs fremfor udendørs.