Jeg vidste ikke, at man kunne svømme i flere etager… Jeg kender “etage-vask” – men ikke etagesvømning…? Men når bølgerne går højt, så kigger man enten meget op eller ned på sine medsvømmere – og bølgerne var solide til Karrebæksminde Triatlon i dag! Og jeg, der faktisk var mere nervøs for vandtemperaturen (som var 14 grader i dag)… Det blev  helt overskygget af søsyge. Ja, jeg var søsyg og er det nok lidt stadigvæk her 8 timer efter racestart.

Det føltes ellers helt ok, da Mellanie og jeg lige dyppede os før starten. Ingen hjernefrys, som der har været ved Ishøj Strand, de par gange vi nåede derned i ugen, der er gået. Jeg tænkte egentlig ikke, at bølgerne var meget vilde eller høje, set fra stranden – men der gik ikke mange minutter fra race-start, før jeg måtte konstatere, at jeg ikke kunne have hovedet under vandet: hver gang jeg skulle have luft, vendte himmel, hav og mit maveindhold op og ned på det hele.  Jeg må træne lidt mere karrusel, tror jeg… 2 klubkammier udgik under svømningen…

Jeg har aldrig svømmet i så store og rullende bølger som i dag. Selv efter flere forsøg i både crawl og bryst måtte jeg til sidst opgive at have hovedet under – og pænt svømme pensionistsvømning ud til den fjerneste bøje. Samtidig kunne jeg godt fornemme, det ville blive svært at bevare titlen som klubmester for 4. år i træk… Den forsvandt langsomt for hvert brysttag og hver en bølge… Det lykkedes heldigvis at slå over i rigtig crawl, efter vi havde vendt, så jeg fik mit flow-fix til sidst 🙂

Skiftezonen var ændret en smule i år, så vi skulle løbe ret langt, før vi kom ind til vores cykler. Jeg fjumrede en del med mine sokker på de våde fødder, men kom op i pedalerne uden af vælte. Jeg var stadig max svimmel af svømningen.

Det var en skøn cykelrute og blæsten generede ikke så meget som forventet. Jeg holdt en helt ok fart og lå først og battlede med Anne fra Mallorca – derefter med en del fuldvoksne mænd.

Så blev det løb: min yndlingsdisciplin. Mellanie og jeg var startet i vandet samtidig – så battlen var så meget ON! Skulle hun snuppe klubmestertitlen på sin lækre nye og hurtige Canyon-cykel og med sin ret optimale kondi? Jeg var ikke meget for det, men fuck den svømning havde ikke just placeret mig i front. Det skulle hentes på løbet…

Jeg forsøgte at lægge en pace, hvor jeg pressede, men også kunne holde den. Og jeg tænkte at på den 2×5 km rundstrækning, så ville jeg nok først få “visual contact” med min yndlingskonkurrent efter første runde. Og sådan blev det. Da vi var inde og vende løb vi forbi hinanden og jeg tænkte – jeg kan godt nå op. Jeg satte farten op og holdt den, men lige gyldigt hvor tæt vi kom på mål, så jeg ikke Mellanie igen. Før lige efter målstregen, hvor Mellanie nærmest ikke kunne få luft. Hun havde også givet alt – og slået mig med 44 sekunder. Fedt! Jeg elsker en god battle – og det er ingen skam at blive nr. 2 til sin gode og seje veninde, der er kommet stærkt tilbage efter skader. Tillykke Mel – det var sjovt i dag!

På den positive side, så er jeg 3½ minut hurtigere end sidste år og har rykket 9 placeringer frem. Endda med brystsvømning. Jeg slutter som nr. 5 i min aldersgruppe og som nr. 15 ud af 280 kvinder. Det er helt ok.

Efter race var der hygge i ALOT teltet med Snickerskage (den er snart obligatorisk) og seføli den obligatoriske ALOT præmieceremoni på podiet – hvor jeg var så heldig at stå sammen med “The Mallorca-Ladies”. Caroline blev en flot nr. 3 i virkelig fin stil!