Lige så dårlige cykelbenene var i går, lige så gode var de i dag. Kongeetapen består af 4 “toppe”, hvoraf den sidste er den længste. Vi lagde ud med Orienten, et sted jeg ikke fik kørt på sidste Camp i 2017, fordi det regnede den dag vi skulle derop. Meget smuk optur, hvor man kører mellem to tinder. Jeg fik sludret en del med Kirstine på vej dertil og det er en del af hyggen at lære hinanden bedre at kende.

Så er det op over endnu en mindre top, og derefter op til Soller og en fed nedkørsel derfra med mange korte hårnålesving.

Efter ca 80 km starter opkørslen til Puig Major (Store bjerg). Der er 13.9 km op med en stigning på ca 6%. Målet er at komme under en time. Jeg trådte til fra start og ret hurtigt begyndte sveden at dryppe i nakken, men jeg fandt et tråd jeg kunne holde og overhalede Anne og Kirstine, som ellers er stærkere end mig i bjergene. Mellanie var vendt om fra morgenstunden med snue.

Fanden gik lidt i mig og jeg tænkte: “de to piger skal ikke have lov at hente mig”, så jeg holdt den kørende og overhalede igen og igen andre foran mig.

Jeg kom op med total shaky legs i 55.11 (8 min hurtigere end for 2 år siden) og var kun den 3. i vores gruppe, der kom op: vores træner Søren og Jakob var før mig. Fed oplevelse:-)

Resten af turen havde jeg også gode ben, så det var virkelig dejligt oven på i går! 140 km på 5 timer og 45 min.

Vi var først hjemme 16.30 og den stod på åben vand svømning kl 17, så jeg kastede mad i hovedet og en våddragt på kroppen og nåede en let restitutionssvømning også. Fik lokket Caroline med 🙂

Vejret fortsætter med at vise sig fra sin bedste side, så det er virkelig svært at være sur…