Når dagen kan starte med ALOT folket og svøm i havet, så ved man bare det bliver en god dag! Vi nappede 1000 m kl 7.30 i det friske havvand. Det giver ikke “brainfreeze” eller rystende ribs-ben, men er friskt på det fede måde, hvor det prikker i huden uden at gøre ondt.

Bagefter nåede vi lige op i den dejlige opvarmede udendørs pool sammen med de andre, hvor vi skulle filmes, mens vi svømmede. Jeg havde fået en kop kaffe og en banan, før vi gik i havet, men alligevel blev jeg utilpas med både hovedpine og svimmelhed. Jeg havde også lidt af det i går, da vi kom ud på den (ekstra) lange løbetur, så det er tydeligvis svært for mig at få nok at spise – og måske også det rigtige at spise? Jeg bliver ret hurtigt mæt, men også ret hurtigt sulten…

Vi blev hængende længe over morgenmaden og sludrede og eftersom vejret var strålende, lagde flere af os en times tid ved poolen inden vi kl 12 skulle løbe: teknik og 12 korte intervaller a 200 m. Vi løb langs vandet på ud-og hjemtur og på vej hjem, forlod jeg gruppen og vandrede det sidste stykke hjem – jeg kiggede efter glasskår og nød lidt alenetid.

Kl. 15 mødtes vi til en kort cykeltur på et par timer – ud til Formentor og fyrtårnet “for enden af verden”. Det er normalt en lækker tur på ca 50 km, men min iskias i venstre balle drillede fra start til slut: først føltes den som en stram elastik, der kunne springe, hvornår det skulle være – og da den blev varm, som lange seje jag, der kom og gik – mest når jeg pressede benene lidt ekstra og skulle køre til op af bakke. Ergo endte jeg med at synes, det var en lang tur i dag. Men den er fin: Kenneth fik taget lidt fotos.

Vi nåede lige i spa’en igen kl. 18. Det er en lækker måde at løsne lidt op med kolde og varme. Jeg havde taget min lille hårde sorte bold med og lå og rullede på den i saunaen og i dampbadet og med et par piller, går det bedre lige nu. Håber det holder til “kongeetapen” i morgen på 140 km cykling inkl. en stigning på 14 km op til Puig Major.

Her til aften har vi set vores svømmefilm og gennemgået de typiske faldgruber i svømningen. Det var lærerigt. Vi er halvvejs i campen nu og selvom jeg nyder at være afsted, kan jeg også mærke savnet til hele flokken derhjemme.